10 års jubilæum
Jammerbugt Kommunes tre demenskoordinatorer, Susanne Lindstrøm Paulsen, Dorthe Danielsen og Anne Marie Behnk, kunne 1. oktober 2023 fejre 10 års jubilæum som demenskoordinator i Jammerbugt Kommune.
I 2013 blev de ansat til arbejdet på demensområdet. Et område som mange desværre kommer til at stifte bekendtskab med. Nationalt Videnscenter for Demens anslår, at omkring 96.000 mennesker på 65 år eller derover lever med demens i Danmark.
De tre koordinatorer har en specialuddannelse og arbejder hver dag for at sikre den bedste hjælp til personer i Jammerbugt Kommune, der har demens – og deres pårørende.
Det arbejde består bl.a. i:
-Demensudredninger i samarbejde med Region Nordjylland
-Samtalegrupper med pårørende til personer med demens
-Oplæg/undervisning for personer med demens og pårørende
-Demenscafé i samarbejde med Ældresagen
-Holdtræning for personer med demens i samarbejde med gymnastikforeningerne
-Hjernetræning for personer med demens og meget, meget mere
LÆS OGSÅ: Jammerbugt Kommune går i gang med det årlige rottetilsyn