ForsideJammerbugtFor nemt for unge at købe nikotinprodukter: Danskerne vil have mere kontrol...

For nemt for unge at købe nikotinprodukter: Danskerne vil have mere kontrol og højere priser

For nemt for unge at købe nikotinprodukter: Danskerne vil have mere kontrol og højere priser

Unge under 18 år har for nemt ved at få fat på røgfrie nikotinprodukter, mener mange danskere. Et stort flertal af forbrugerne efterlyser flere stikprøvekontroller og højere priser, viser en undersøgelse, som Kantar Public har lavet for Gjensidige.

Røgfrie nikotinprodukter som snus, nikotinposer, puff-bars og e-cigaretter er blevet voldsomt populære, og især hos unge er forbruget steget kraftigt. Det bekymrer fire ud af fem danskere så meget, at de vil have mere kontrol af købernes alder.  

Det viser en undersøgelse, som Kantar Public har lavet for Gjensidige.  

Selv om det er forbudt at sælge nikotinprodukter til unge under 18 år, så brugte tæt på hver tredje af de 15-17-årige i Danmark ifølge Sundhedsstyrelsen en form for tobaks- eller nikotinprodukt i 2022. Samtidig fortæller omkring halvdelen af ​​de 15-17-årige, der bruger røgfri nikotin, at de selv har købt det i supermarkeder, kiosker og på tankstationer.  

En del af salget foregår online og via sociale medier, hvor der ikke er samme kontrol, og det bekymrer Louise Brix, fagchef i sundhed hos Gjensidige:   

”Nogle af de her produkter, fx puff-bars kan have et meget højt indhold af nikotin. Der ser ud til at være et ureguleret marked, hvor røgfrie nikotinprodukter er billige og nemme at få fat i både i butikker og for eksempel på sociale medier. Det er vigtigt, at der kommer mere opmærksomhed om, hvor skadeligt nikotin er for de helt unge, og at det bliver sværere at få fat på,” siger Louise Brix.   

En analyse fra Sundhedsstyrelsen, fra 2023, viser at nikotin er særligt farligt for børn og unge, fordi hjernen er mere påvirket i de unge år og først helt færdigudviklet i 25-30-årsalderen. Studier viser også, at jo tidligere tobaksrygning og nikotinindtag starter, jo større er risikoen for senere at udvikle et misbrug af andre rusmidler. 

Flertal går ind for at hæve prisen 

Undersøgelsen fra Gjensidige viser desuden, at det ikke kun er kontrol, som danskerne vil have mere af. Et klart flertal går også ind for at skrue op for prisen. To ud af tre danskere svarer, at de er enige eller meget enige i, at prisen på nikotinprodukter skal hæves.  

”Pris og forbrug hænger sammen, og vi ved, at det er svært at bryde dårlige nikotinvaner, som er startet i de unge år. Flere tiltag fra myndighederne, som højere priser på cigaretter, at cigaretter er gemt væk i daglighandlen, og at flere skoler og ungdomsmiljøer er røgfrie, har fået forbruget til at falde blandt unge, men desværre ser det ud til, at mange unge har skiftet cigaretterne ud med alternative produkter som snus og puff-bars, og derfor er de unges brug af nikotin stadig alt for højt. Derfor er det nødvendigt, at myndighederne holder fast og bruger nogle af de samme greb, som fik cigaretforbruget til at falde,” siger Louise Brix.   

Den 1. januar 2022 steg prisen på en pakke cigaretter, så gennemsnitsprisen nu ligger på 60 kroner for en pakke. Den 1. oktober 2022 blev der også indført nye afgifter for røgfri tobak, nikotinholdige produkter og væsker.  

LÆS OGSÅ: 10 års jubilæum

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER