Ubudne gæster i fritidshus
-I tidsrummet søndag den 20. august kl. 20.30-21.30 blev der begået indbrud i et fritidshus i Faarup Klit ved Saltum Strand i 9493 Saltum, oplyser Nordjyllands Politi i døgnrapporten og fortsætter:
-En halvdør var blevet opbrudt, formentlig med et koben, og stedet var gennemrodet.
-Der var blevet stjålet en Nike windbreaker-jakke, kvinde-model, og en ældre hvid Panthella-lampe.
-En patrulje blev sendt til stedet for at lave en gerningsstedsundersøgelse og tale med de forurettede.
Har du set noget? Kontakt politiet på 114.
Der er fire områder, du skal have fokus på, når du vil undgå indbrud:
- Sikring af døre og vinduer og solide låse er den bedste måde at holde tyven ude på. Se på din bolig med tyvens øjne, så du finder de svage steder. Det er dem, du skal starte med at sikre.
- Nabohjælp. Hent Nabohjælps app og bliv en aktiv nabohjælper. Ved at danne et netværk med dine naboer, kan I gøre jeres område trygt og fri for indbrud.
- Hæk og hegn. Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv. Naturlige overvågning fra naboer og folk, der går forbi på fortovet, er et godt supplement til sikre døre, vinduer og Nabohjælp.
- Lys. Timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys kan supplere indbrudssikre døre og vinduer og Nabohjælp.