ForsideAabybroÆndring af postloven - Jammerbugt Kommune giver et høringssvar

Ændring af postloven – Jammerbugt Kommune giver et høringssvar

Godkendelse af høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af postloven

Teknik- og Miljøudvalget i Jammerbugt Kommune holder møde den 14. august 2023, hvor der på dagsordenen er: Godkendelse af høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af postloven.

Sagsbeskrivelse
Der er i Folketinget den 27. juni 2023 indgået aftale om ændring af postloven (rammer for den fremtidige postbefordring i Danmark).

Ændringen betyder bl.a., at befordringspligten ophæves for pakker og breve mv. Det overlades dermed som udgangspunkt til markedet at levere landsdækkende postbetjening af pakker og breve, dagblade, magasinpost mv.

For borgerne får lovændringen konkret den betydning, at den såkaldte 50-meter regel i landzone bortfalder. Brevkasser vil på landet skulle opsættes ved indkørslen fra offentlig vej eller privat fællesvej.

I fritidshusområder (sommerhusområder) vil reglen om omdeling til det enkelte fritidshus i områder udstykket før 1973 bortfalde. I stedet skal der etableres centralt placerede brevkasseanlæg, hvilket svarer til de regler, der gennem mange år har været gældende for fritidshusområder udstykket efter 1973.

Lovændringen foreslås at træde i kraft den 1. januar 2024, dog således at enkelte dele af loven, herunder nye regler for brevkasseanlæg i fritidshusområder og ændret placering af brevkasser i landzone først foreslås at træde i kraft senere.

Trafikstyrelsen beder om eventuelle bemærkninger senest den 20. august 2023 jf. høringsbrev.

Formanden for Sammenslutningen af sommerhusejere i Jammerbugt Kommune (SSJK) John A. Hunderup har den 19. juli 2023 kontaktet borgmesteren i Jammerbugt Kommune for af få afsøgt om der er grundlag for, at Jammerbugt Kommune og SSJK indsender et fælles høringssvar omkring den nye postlov og de serviceforringelser og de udfordringer, som etablering af at stort antal postkasseanlæg vil give i sommerhusområderne.

SSKJ har udarbejdet et forslag til høringssvar, der dækker sommerhusområdet. I dette høringssvar gives der udtryk for, at der ikke bør etableres nye postkasseanlæg i sommerhusområdet, man at der bør arbejdes med en mere moderne løsning, hvor de eksisterende pakke-butikker kommer til at håndtere breve for sommerhusområdet. Denne lønning skal kombineres med en form for SMS-service. Forslag til høringssvar fra SSJK er vedlagt som bilag.

Vækst- og Udviklingsforvaltningen er helt enig med SSJK i deres synspunkt, og det vil give store udfoldninger at finde arealer til nye postkasseanlæg og tilhørende mulighed for parkering ved disse anlæg. Ligeledes er erfaringen, at disse anlæg ofte bliver overfyldte med reklamer mv. samtidig med at tømningen ikke bliver gjort regelmæssigt for de huse, der har meget udlejning.

Ændringen af postloven vil berøre borgere i Jammerbugt Kommune på en række områder, der ligger under for sommerhusområdet, hvorfor Jammerbugt Kommune kan have behov for at fremsende et høringssvar, der er mere generelt.

Vækst og Udvikling indstiller derfor, at Jammerbugt Kommune fremsender eget høringssvar, der også berører sommerhusområdet og vedlægger SSJKs høringssvar som understøttelse.

Forslag til høringssvar fra Jammerbugt Kommune er vedlagt som bilag.

Retsgrundlag
Postloven

Budgetmæssige konsekvenser
Ingen.

Høring/borger- og brugerinvolvering
Samarbejde med SSJK.

Indstilling
Vækst- og Udviklingsforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

at Jammerbugt Kommune fremsender høringsbrev sammen med SSJK, og
at forslag til høringssvar godkendes.

Bilag

Lovforslag ny postlov

Ekstern høring over ændring af postloven (D1786112)

Postloven høringssvar SSJK – første forslag

Høringssvar fra Jammerbugt Kommune til ændring af postloven – UDKAST

LÆS OGSÅ: Godkendelse af regulering af takster for Gjøl og Attrup lystbådehavne i 2024

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER