Kabinescooter påkørt i kryds
Politikommissær Lars Jensen fra sagscenteret på Hjørring Politistation kunne fortælle til Jammerbugtposten.dk, at de søndag eftermiddag kl. 13.14 blev kaldt ud til et trafikuheld i krydset Bredgade/Jetsmark Kirkevej i Pandrup.
-En 45-årig bilist kom i sin personbil kørende ad Industrivej mod vest, men overså en kabinescooter i krydset. Kabinescooteren, som blev kørt af en 39-årig-kvinde, blev påkørt af bilisten, oplyser Lars Jensen.
-Bilisten overholdt ikke sin vigepligt, men heldigvis skete der ikke alvorlig personskade, slutter politikommissæren.
LÆS OGSÅ: Fodgænger ramt af bil