ForsideAabybroStig Rossen & Vennerne på Kulturcenter Jammerbugt

Stig Rossen & Vennerne på Kulturcenter Jammerbugt

Torsdag 05. September 2019 kl. 20.00

Kulturcenter Jammerbugt i Aabybro, der af mange koncertgæster udråbes som et af Nordjyllands hyggeligste og mest intime koncertsteder, indleder efterårets koncertsæson torsdag 5. september med Stig & Vennerne Flemming ”Bamse” Jørgensen sang sig ind i den danske folkesjæl og blev en del af vores kulturarv.

Der findes næppe mange, ung som gammel, som ikke kan synge med på omkvædet fra Vimmersvej. Med sin karakteristiske stemme og sin sikre fornemmelse for det folkelige syng-med hit har Bamse lagt en lang række perler i vores sangskat.

Stig Rossen & Vennerne har sat sig for, at alle disse vidunderlige sange ikke skal gå i glemmebogen, så de turnerer land og rige rundt for at hylde Bamse og hans livsværk.

Nu kan du komme helt tæt på og opleve sangene akustisk, krydret med små historier fra tiden med Bamses Venner og med Stig Rossens relationer til sangene. Et arrangement som både er en stor kulturel og musikalsk oplevelse.

Stig og de oprindelige musikere fra Bamses Venner genopliver med kærlighed og respekt alle de kendte og elskede hits: Vimmersvej, Jeg elsker kun dig, Kongens Have, Hvorfor går Louise til bal?, Se min læge er diktator, I en lille båd der gynger og mange, mange flere. Der er lagt op til en fantastisk syng-med-aften!

Sidst Stig & Vennerne var på besøg på Kulturcenteret, blev billetterne revet væk på rekordtid og det er ingen undtagelse i år, udtaler koncertansvarlige Mads Mølgaard der kan melde næsten udsolgt til torsdagens koncert. 

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER