ForsideBlokhusMichaelsen og Bramsen gæster Blokhus-Legendariske 80’er og 90’er hits i sommerlandet

Michaelsen og Bramsen gæster Blokhus
-Legendariske 80’er og 90’er hits i sommerlandet

Michaelsen og Bramsen gæster Blokhus
-Legendariske 80’er og 90’er hits i sommerlandet

Rækken af de populære gratiskoncerter på Torvet i Blokhus fortsætter. Der bliver skruet helt op for feriestemningen med masser af ørehængere, når Anne Dorte Michaelsen og Maria Bramsen torsdag den 20. juli kl. 20.30 indtager Torvet i Blokhus med de største hits fra Ray Dee Ohh og Tøsedrengene.


Michelsen og Bramsen
Gennem de sidste 35 år har Michelsen og Bramsen, kendt fra ikoniske bands som Tøsedrengene og Ray Dee Ohh, lagt Danmark ned. Flere generationer har sunget med på hits som ”Sig du kan li’ mig”, ”Ud under åben himmel”, ”En lykkelig familie”, ”Mandagsstævnemøde” og ”Indianer”. Nu er
det Blokhus’ tur til at feste med de to mormødre i storform til de legendariske 80’er- og 90’er-hits, der kommer til at brage ud over scenekanten denne sommeraften i Blokhus.

Pressebillede Michelsen og Bramsen

Romhandleren
Men festen starter allerede kl. 19.00, hvor Romhandleren går på scenen. Romhandleren er et sublimt festorkester, der med deres mangeårige erfaring kan sætte gang i enhver fest med et repertoire, der består af både gamle klassikere og nutidige hits. Romhandleren er et kendt navn i Blokhus, og de kan som ingen andre sætte gang i festen med deres lækre toner og høje
energiniveau.

Team Blokhus
Som altid er det Torvegruppen, en interessegruppe under Erhvervsforeningen Destination Blokhus, der inviterer til en gratis stående koncert med fuld blus på stemningen. På Torvet vil man møde de frivillige fra ”Team Blokhus”, som står klar til at assistere med alt fra udskænkning af kolde fadøl til rengøring af toiletterne.

“Uden de mange frivillige kunne vi ikke afvikle koncerterne. Vi føler os meget privilegerede med så mange ildsjæle, der knokler fra morgen til sent om aftenen for at give de mange gæster en god oplevelse,” siger Jannie Ratke, eventansvarlig for Erhvervsforeningen Destination Blokhus og fortsætter.

“Desuden vil vi gerne slå et slag for, at folk støtter koncerterne, så vi også fremover kan afvikle de populære sommerkoncerter. Det er ingen hemmelighed, at alting bliver dyrere, derfor har vi brug for publikums hjælp. Man kan støtte koncerterne på tre måder: Der kan tegnes et fast støttemedlemskab til kr. 29,- pr. måned, man kan sende en valgfri donation, og sidst men ikke mindst kan man støtte vores tre barer,” afslutter Jannie Ratke.

Arrangørerne retter også en stor tak til det lokale erhvervsliv samt Jammerbugt Kommune.

LÆS OGSÅ: Flere plæneklippere stjålet

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER