ForsideJammerbugtJammerbugt Kommune søger: To socialrådgivere til Børne- og Familierådgivningen

Jammerbugt Kommune søger: To socialrådgivere til Børne- og Familierådgivningen

JOBANNONCE: To socialrådgivere til Børne- og Familierådgivningen

Brænder du for arbejdet med børn og deres familie, er du måske vores næste kollega. Stillingerne er begge faste stillinger på 37 timer pr. uge i afdelingens børneteam (sager 0 til 12 år) og i afdelingens modtagelse. Stillingerne ønskes besat 1. august 2023, eller snarest derefter.

Børne- og Familierådgivningen er en del af Jammerbugt Kommunes Børne- og Familieforvaltning. Vi har til huse på rådhuset i Fjerritslev, men dækker hele Jammerbugt Kommune. Vi er en afdeling hvor der er stor både personlig og arbejdsmæssig fleksibilitet.

Børne- og Familierådgivningen dækker bredt børn og unge nul til 18 år og efterværn 18-23 år. Vi dækker både normal- og specialområdet. Afdelingen har 45 rådgivere, som er fordelt i fire teams: modtagelsen, børneteam, ungeteam og specialteam.

Den ene stilling er med tilhørsforhold i børnetemaet, der består af syv engagerede og kompetente kollegaer, det er bredt sammensat i forhold til alder og erfaring, samt en faglig koordinator. Du vil få tilknyttet en mentor, som hjælper dig godt ind i funktionen og arbejdsgangene hos os.
I børneteamet arbejder vi primært med Servicelovens § 50, 52 og 58.

Den anden stilling er med tilhørsforhold til modtagelsen, der består af fire kompetente (du er den ene af de fire) rådgivere og en faglig koordinator. Du vil få tilknyttet en mentor, som hjælper dig godt ind i funktionen og arbejdsgangene hos os. I modtagelsen arbejder vi primært med Servicelovens §11 samt træffer afgørelse om børnefaglig undersøgelse.

Vi forventer af dig, at du

  • er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • kan arbejde systematisk ud fra lovgivning og IT-systemer
  • er en teamplayer, samtidig med at du kan arbejde selvstændigt og loyalt ud fra fælles værdier og retningslinjer
  • i en faglig kontekst kan analysere og vurdere komplicerede familieorienterede problemstillinger og bidrage til løsningsfokuserede tiltag
  • har kendskab til ICS og SOS-metoderne
  • er positiv og har lyst til at bidrage til det sociale og faglige fællesskab, både i eget team og i hele afdelingen
  • har en tilgang, der altid tager udgangspunkt i barnets perspektiv
  • trives i en hverdag præget at uforudsigelighed – og har psykisk robusthed til at mestre dette
  • på en respektfuld og omsorgsfuld måde overfor familierne kan håndtere myndighedsrollen.

Af os kan du forvente

  • en arbejdsplads med høj faglighed og med en åben og tryg samarbejdskultur
  • sparring og makkerskaber, således at vi alle lykkes med opgaven
  • supervision
  • frihed til at arbejde selvstændigt, med ansvarlige kollegaer og ledelse på hele afdelingens vegne
  • en arbejdsplads hvor der er et godt samarbejde på tværs, både i egen afdeling og med eksterne samarbejdspartnere
  • sagsgennemgang hver ottende uge
  • flekstid
  • mulighed for hjemmearbejde.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig koordinator for børneteamet Julie Christensen på telefon 41 91 28 03, faglig koordinator for modtagelsen Claus Andreasen på telefon 41 91 23 33 eller leder Louise Jæger på telefon 41 91 29 16.

Ansøgningsfrist

26. juni 2023 kl. 10.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 27. juni 2023.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

LÆS OGSÅ: 250 kamps jubilar hos FIF

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER