ForsideFjerritslevMange børn starter sommerferien på fodboldskole i Trekroner

Mange børn starter sommerferien på fodboldskole i Trekroner

Mange børn starter sommerferien på fodboldskole i Trekroner

I mere end 20 år har der været mulighed for fodboldskole i sommerferien på fodboldbanerne i Trekroner, og i år er der ingen undtagelse. De mange frivillige trænere og hjælpere har planlagt en fantastisk uge med plads til alle boldglade-børn. 


I Trekroner står fodboldklubben selv for fodboldskolen, tidligere var den under DGI, men lokale ildsjæle har de seneste år selv stået for alt planlægning, markedsføringen og indkøb af t-shirts, shorts, strømper, drikkedunke og fodbolde, som alle deltagerne får, når de deltager på fodboldskolen i Trekroner. 

– I Trekroner ønsker vi at have fodboldskolen for at fremme fællesskab for deltagerne og hos de mange frivillige trænere og hjælpere. Vi har lavet vores egen fodboldskole og tilbyder hele ugen fra mandag til fredag inkl. forplejning, T-shirt, shorts, strømper, drikkedunk og en fodbold til blot 700 kroner, fortæller Jeppe Østergaard, der har været med omkring fodboldskolen i Trekroner helt tilbage til, at han selv deltog på sin første fodboldskole som 7 årig.

Jeppe Østergaard Foto: Jammerbugtposten.dk

Det er også muligt at komme på fodboldskole i Trekroner fra mandag til onsdag. Her får deltagerne naturligvis også forplejning, T-shirt, shorts, strømper, drikkedunk og en fodbold og denne mulighed koster kr. 600.-

Som noget nyt i år tilbyder fodboldskolen i Trekroner også de helt små børn fra 1 år til 3-4 år, at de sammen med en forælder kan deltage på fodboldskole en enkelt dag, hvor de hygger, leger og lærer fodbold at kende. De små deltagerne får forplejning og T-shirt og denne mulighed koster kr. 150,-

Fodboldskolen i Trekroner kitter klubben og lokalområdet sammen

– Vi oplever, at mange af de store børn, når de fylder 16 år og er vokset ud af selv at kunne deltage på fodboldskole, ønsker at blive frivillig træner eller hjælper på kommende fodboldskoler. Der er herligt, at vi kan rekruttere frivillige, også når de unge flytter fra området for at studere eller andet – ja så oplever vi, at de gerne vil komme hjem og være med, fortæller Jeppe Østergaard og fortsætter:

– Flere lokale virksomheder støtter også op med sponsorater af forskellig art, det kan være kød, mad eller andet, som skal bruges i ugens løb. Det gør, at vi kan tilbyde fodboldskole lidt billigere end andre steder og det gør også, at vi bliver stærkere som lokalsamfund og fællesskabet omkring vores fodboldklub i Trekroner, slutter Jeppe, der i år har haft en lidt mere dæmpet rolle i planlægningen af den kommende fodboldskole, idet at de to friske unge fyre, Mathias og Andreas har taget opgaven og ansvaret med planlægningen, og arbejdet med at få fodboldskolen i Trekroner stablet på benene.   

Der er på nuværende tidspunkt tilmeldt 70 børn til fodboldskolen i uge 26.

LÆS OGSÅ: 2 ud af 100 velfærdstalenter på landsplan arbejder i Jammerbugt Kommune

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER