ForsideFjerritslevJammerbugt Kommune søger: Lærervikariat på Ørebroskolen

Jammerbugt Kommune søger: Lærervikariat på Ørebroskolen

JOBANNONCE: Lærervikariat på Ørebroskolen

Da en af vores gode lærere er blevet langtidssygemeldt, har vi brug for en dygtig person til at tage over efter sommerferien – vi forventer, at det nok bliver en stor del af næste skoleår.

Så har du lyst til at være en del af en fantastisk skole, hvor man let kan blive afhængig af det at være lærer? Hvis ja, så er dette vikariat på Ørebroskolen lige noget for dig.

Ørebroskolen er en institution i samdrift, som består af dagtilbud (vuggestue og børnehave) med ca. 40 børn, skole (0. – 6. årgang) med 78 elever, og SFO med 34 børn.

Ørebroskolen ligger midt i en smuk natur i et dynamisk lokalsamfund, og vi har alle de udefaciliteter, man kan drømme om. Der er et tæt samarbejde mellem skole og dagtilbud. Både dagtilbud og skole har et meget engageret personale, som giver hinanden en masse energi til hverdagen opgaver.

Vi har en anerkendende tilgang til eleverne, og vi tror på at børn gør det bedste de kan. Vi lægger stor vægt på udvikling af den enkelte elevs kompetencer, læring og trivsel og ikke mindst udvikling af elevernes fællesskab, så alle føler sig set og værdsat.

Medarbejderne arbejder i teams, som har et professionelt samarbejde om elevernes læring og trivsel. Der sker god sparring og videndeling i teamet, så man står aldrig alene i en udfordring. Der er en stærk ”vi-kultur” på skolen. Der er generelt en god holdånd, hvor vi prøver at spille hinanden gode.

Alle ansatte er meget engagerede i deres arbejde, brænder for den gode undervisning og er optagede af at videreudvikle nye tanker og idéer, så der skabes de bedste læringsmiljøer for eleverne. Skolen er kendetegnet ved et meget godt samarbejde mellem skole og hjem.

Vi har brug for en lærer, som kan varetage undervisning i matematik, håndværk og design og natur-teknologi på mellemtrinnet. Derudover er der nogle støttetimer i matematik i indskolingen. Skolen deltager med en klasse i et forskningsprojekt i matematik, der hedder TRACK. Du får mulighed for at deltage i en kursusdag om TRACK. Vi har i sidste skoleår fået etableret Makerspace, og den sygemeldte lærer har været en del af dette, så også her kommer du til at deltage i nogle spændende ting. Det er ikke en forudsætning, at du har kendskab til makerspace.

Der er i flere af timerne tolærerordning.

Beskæftigelsesgraden er på 0,81. Der kan være mulighed for at supplere med nogle vikartimer.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansøgere til stillingen skal være indforståede med, at Jammerbugt Kommune indhenter børneattest.

Vil du vide mere?

For yderligere oplysninger kan du kontakte skoleleder Dorte Elmholdt Smidt på telefon 72 57 82 11. Kontakt pr. mail kan ske til des@jammerbugt.dk.

Ansøgningsfrist

26. juni 2023 kl. 16.00. Vi forventer at afholde samtaler 27. eller 28. juni.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER