ForsidePandrupKæmpe Kunsthåndværkermarked i Saltum

Kæmpe Kunsthåndværkermarked i Saltum

Kæmpe Kunsthåndværkermarked i Saltum

Traditionen tro vil 2. weekend i maj byde på masser af spændende oplevelser i Saltum by.

Det er i år den 13. og 14. Maj, hvor der inviteres til det kæmpemæssige  Kunsthåndværkermarked.

Midt i Saltum by vil der være ca. 40  dygtige kunsthåndværkere, som udstiller deres spændende og unikke produkter.

Der vil være opstillet store telte henholdsvis på torvet midt i Saltum og ved Egnssamlingen, som ligger på modsatte side af hovedvejen. Her vil der være mulighed for at gå på opdagelse i teltene finde alsidige og spændende udstillinger med vidt forskelligt udtryk.

Foto: saltumuldogkunst.dk

Udstillerne viser bl.a.:

  • Uld, forarbejdet på en mængde forskellige måder.
  • Tekstiler, som er anvendt på nye utraditionelle måder, til såvel tøj som til billedkunst mm.
  • Mange forskellige former for keramik – med vidt forskelligt udtryk.
  • Træarbejder i spændende udformninger
  • Smykker i utallige spændende materialer.

Du kan se mere på: https://saltumuldogkunst.dk/ og https://www.facebook.com/SaltumFestdage

På den store plads ved Egnssamlingen, vil der ud over de store telte, være et antal små pavilloner, samt udstillere der har egne salgsvogne  med forskelligt kunsthåndværk. Hele området vil summe af liv med masser af spændende udstillere med alt fra husflid til mjød og pesto.

Her kan man også købe sig en pølse fra pølsevognen og Egnssamlingens gamle mælkevogn vil i dagenes anledning være lavet om til en ølvogn, hvorfra der serveres dejlig kold fadøl.

I Egnssamlingens Café kan man dagen igennem købe kaffe/the og kage og der vil være en lækker frokostbuffet til rimelige priser. 

Begge dage vil der være hyggelig musikalsk underholdning i forbindelse med caféen.

Egnssamlingen vil begge dage slå dørene op til deres mange spændende udstillinger og husets mange frivillige vil bemande de  arbejdende  værksteder, hvor de gamle håndværk bliver levendegjort.

Smedjen gløder – vævene og spinderokken bliver trådt og købmanden vejer kandis og bolsjer af på den gamle vægt.

Der vil være gratis entré i forbindelse med Festdagene – så kom ind og se alle de spændende permanente udstillinger, hvor du kan møde mange af husets frivillige. Der bliver desuden vist film fra arkiverne.

Hele Saltum by vil denne dag summe af liv.

Husflidsskolen udstiller arbejder i trædrejning, knipling og vævning Der vil være café med hjemmebag,  arbejdende værksteder og tombola med fine gevinster.

Baptistkirken inviterer indenfor til en snak om kirkens aktiviteter. Der er salgsboder med gammelt og nyt håndarbejde og al indtægt går ubeskåret til kvinder og børn i Burundi og Rwanda.

Udenfor Baptistkirken bliver der bagt pandekager og der er kaffe på kanden.

Søfolket, KFUM Spejderne i Saltum deltager begge dage på markedspladsen. Her kan børn i alle aldre opleve lejrstemning og få en hyggestund og en lille spejder-smagsoplevelse ved bålet.

Mange hustande langs hovedgaden vælger at holde et lille ”loppemarked” ved deres hus, hvilket er med til at få hele Saltum til at fremstå festklædt i disse dage.

Lions Club afholder desuden et kæmpemæssigt loppemarked om lørdagen.    Loppemarkedet bliver afholdt i den sydlige ende af Saltum by.

Alle byens butikker vil naturligvis også være åbne disse to dage og der vil være masser af gode tilbud at hente i de forskellige forretninger.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER