ForsideJammerbugtJammerbugt Kommunes 5. og 6. klasser dyster i naturfag i DGI Huset

Jammerbugt Kommunes 5. og 6. klasser dyster i naturfag i DGI Huset

Jammerbugt Kommunes 5. og 6. klasser dyster i naturfag i DGI Huset

Naturfagsmaraton d. 8. maj i DGI Huset i Aabybro markerer slutningen på endnu et år med naturvidenskabeligt fokus rundt om på skolerne i Jammerbugt Kommune

Mandag d. 8. maj tropper seks af Jammerbugt Kommunes 5. og 6. klasse endnu engang op til Naturfagsmaraton i DGI Huset i Aabybro.

Forud for arrangementet har Naturvidenskabernes Hus, som står bag konceptet, udstukket specifikke opgaver, som der er blevet arbejdet med rundt om på skolerne det seneste halve år, og nu skal slaget stå: Hvem har bedst styr på de matematiske, designmæssige, naturvidenskabelige og teknologiske udfordringer, som opgaverne indebærer?

Eleverne kommer både til lands, til vands og i luften, når de skal løse højaktuelle emner i årets seks opgaver i Naturfagsmaraton. Upcycling, klimasikring, energi og isolering, naturen omkring os og plastik i verdenshavene er nogle af de emner, som opgaverne handler om.

Opgaverne løses ud fra en design baseret tilgang, som skolerne i Jammerbugt Kommune blandt andet kender fra projektet ”Engineering i Skolen”.

”Engineering-didaktikken er en anvendelsesorienteret og problemløsende tilgang til tingene, hvor man tager udgangspunkt i at løse konkrete problemer eller behov. Det handler om at undersøge, generere idéer, planlægge og bygge – og undervejs finde og justere fejlene, så opfindelsen hele tiden bliver bedre,” fortæller uddannelseskoordinator, Maria Skov Pedersen, som er tovholder på Naturfagsmaraton i Jammerbugt Kommune.

Som noget nyt er dommerne i år erfarne tidligere deltagere i Naturfagsmaraton, nemlig 15 9. klasses elever fra Aabybro Skole.

Kl. 12.30 udnævner de, de bedste opgaveløsninger og dermed dette års vindere.  

LÆS OGSÅ: Kommunalbestyrelsen tog beslutning vedr. ny organisering af SI-tilbuddet ved Saltum SI og Skole

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER