Jammerbugt Kommune søger: Aftenvagt til Saltum hjemmepleje
JOBANNONCE: Saltum Hjemmepleje søger netop dig!
Vi søger to social- og sundhedsassistenter til aftenvagten.
Vi har rygende travlt, og får flere og flere borgere, så elsker du at have travlt, og være en del af et fantastisk team, så læs med her…
Vi har to skønne aftenvagtsassistenter ansat og en masse skønne hjælpere, men vores assistenter savner netop dig, da vi får flere ydelser, og derfor har brug for en social og sundhedsassistent mere i hvert team.
Vi har to teams, og vores social- og sundhedsassistenter kører 5-2.
Lidt om Saltum hjemmepleje
Vi møder hver dag ind på Industrivej 9-11, 9490 Pandrup sammen med Aabybro, og Kaas hjemmepleje, og sammen med Sygeplejen Øst.
I aftenvagten har vi et tæt samarbejde på tværs af grupperne, så du skal som social- og sundhedsassistent kunne se dig selv, som en del af et stort team, da vi i aftenvagten hjælper hinanden på tværs.
I alt er vi omkring 60 ansatte fordelt på tværs af DV + AV.
I aftenvagten har vi ca. 8-9 ruter, og vi har ca. 300 borgere tilknyttet Saltum hjemmepleje.
Da vi dækker lige fra Pandrup, helt op til kommunegrænsen ved Løkken, og Hune/Blokhus dækker vi et meget stort område, og kører mange kilometer, er der i aftenvagt også firmabil.
Vi har i ferieperioderne også mange feriegæster i sommerhusområderne, og de har jo deres ydelser med dem, så derfor skal vi være meget omstillingsparate, da langt fra to dage er ens.
Hvad forventer vi af dig?
- Du er mødestabil, og fleksibel
- At du bringer dit gode humør med dig
- At du brænder for dit arbejde, og brænder for at gøre en forskel for vores borgere og de pårørende
- At du er uddannet social- og sundhedsassistent
- Kan arbejde tværprofessionelt og tværsektorielt
- At du har en anerkendende tilgang til både borgere og pårørende
- At du trives i et dynamisk team, og kan holde hovedet koldt i pressede situationer.
Hvis du har yderligere spørgsmål,
kan du kontakte hjemmeplejeleder Lene Borup på telefon 41 91 37 53 eller på mail: leb@jammerbugt.dk
Vi forventer at afholde løbende samtaler.