ForsideJammerbugtLokallisten, Nye Borgerlige og Konservative i Jammerbugt: Der er en anden vej...

Lokallisten, Nye Borgerlige og Konservative i Jammerbugt: Der er en anden vej end salami-metoden


Der er en anden vej end salami-metoden.

AF: John Bjerg, Cannerslundvej 14, 9490 Pandrup jbg@jammerbugt.dk (D)
Merete Fuglsang Hansen, Pirupvejen 7, 9492 Blokhus mfu@jammerbugt.dk (T)
Johnny Solberg, Sønder Skoveng 14, 9460 Brovst jos@jammerbugt.dk (C)
Jørgen Ravn Christensen, Fjordgade 4, 9440 Aabybro jrc@jammerbugt.dk (C)j

At vi må genåbne et budget kun 3 måneder efter at det er vedtaget, er i sig selv en øjenåbner. Dette ser vi som et klart tegn på, at den måde vores budgettering foregår på, ikke er den rigtige måde. Resultatet er, at vi skal finde mange penge og dette på områder, der rammer vores folkeskole, vores børn, vores handicappede og vores ældre. Alle grupper vi skal værne ekstra om.

Desværre ønsker et flertal at fortsætte ned ad den vej, hvor besparelser er lig med at starte grønthøsteren og skrælle lidt af den borgernære velfærd. Uden hensyntagen til, om det rammer områder der rent faktisk kan tåle en besparelse og derudover kan give nogle uhensigtsmæssige langtidskonsekvenser.

Vi ønsker en anden vej – en vej der skaber et bedre og langtidsholdbart fundament for vores kommune. Vi skal op i helikopteren og se på vores kommune ovenfra. Vi skal slå “sådan plejer vi” filteret fra og se mulighederne frem for forandringsmæssige begrænsninger. Vi skal se på hele strukturen i vores kommune, og finde de ændringer der skaber værdi, uden at koste på den nære velfærd.

Det lyder jo flot at sige en helikoptertur kan klare det hele, men der er faktisk tal bag ved ideen. Centeret for Politiske Studier (CEPOS) beregner hvert år kommunernes effektivitet i forhold til hinanden. Og her viser deres analyse, at vi i Jammerbugt har et effektiviseringspotentiale på hele 285 millioner. Det vil sige et beløb, der er langt større end den budgetoverskridelse på 45 millioner vi står overfor.

Derfor foreslår vi, at et eksternt firma belyser hvordan de mange effektiviseringsmillioner fra CEPOS kan bringes frem i Jammerbugt Kommune. Her beder vi firmaet om finde så mange besparelsermuligheder som muligt, og så kan vi politisk selv vælge dem, vi mener passer bedst til vores kommune. Dette vil skaffe os den økonomiske stabilitet til at fastholde vores borgernære service, og så vil vi også på sigt kunne få råd til at investere i anlægsprojekter.

Så kære Venstre, Dansk Folkeparti, SF og Socialdemokratiet i Jammerbugt, hvis I mener i ønsker det brede samarbejde, så lad os samles om en plan, der sikrer vores økonomi på den lange bane.

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER