Leo fra Saltum stopper musikkarrieren pga. sygdom
Ægteparret Sussi og Leo Nielsen fra Saltum, har i mere end 50 år rejst landet tyndt og optrådt som popduoen Sussi & Leo. De har dannet par siden de begge var 15 år og fødselsattesten siger nu 67 år.
Men på grund af sygdom stopper Leo musikkarrieren på ubestemt tid.
Sussi fortsætter dog med at optræde med de sædvanlige numre. Det gør hun under bandnavnet Sussi og Drengene sammen med Thomas Ehrenreich, der hidtil har været en del af bandet, og den nye mand Kim Karmark Petersen.
LÆS OGSÅ: Regionsrådsmedlem Jess Laursen: Her kan du tjekke om din grund i Nordjylland er forurenet