Tørstig indbrudstyv i Birkelse
En indbrudstyv stjal en ukendt mængde spiritus natten til onsdag, da der var indbrud i et hus i Birkelse.
Tyven kom ind i huset ved at bryde en bagdør op. Herfra var der adgangs til en fordelingsgang, hvor de våde varer stod i et skab.
Samme sted var familiens julegaver også placeret. Tyven rev papiret af gaverne, men stjal dem heldigvis ikke. I stedet gik det ud over et smykkeskriv, hvorfra indbrudstyven hapsede en halskæde.
Da politiet ankom til huset, blev DNA forsøgt sikret flere steder – blandt andet på flere dørhåndtag.