Vellykket Billotteri – Familien Kold Kristiansen vandt bilen
Støtteforening FIF har igen i år afholdt det traditionsrige store støtte lotteri. De mange solgte “lodder” i form af nøgler kunne afprøves hos HJN Auto i Fjerritslev lørdag den 5. november. Det var familien Kold Kristiansen der vandt bilen. Og det var Erik familiens mindste på 6 år der låste låsen op.
- Formand støtteforening FIF Mathias Bjørn Nielsen fortæller, Vi i Støtteforening FIF vil gerne sige tusind tak for et vellykket billotteri. Tusind tak til HJN Auto Fjerritslev og Aabybro for et fantastisk arrangement og støtte med lotteriet.
- En stor tak til alle vores gave og bil-reklame sponsorere, til alle salgsstederne, til alle som har været med til få nøglerne solgt, og til alle som har købt nøgler. I er alle med til at gøre en forskel for ungdommen i FIF håndbold og fodbold.
- Stort tillykke til alle vinderne. Der er stadig 2 nøgle gevinster, og flere nummer gevinster tilbage. Så hvis du/I har nøgler som ikke er blevet tjekket, så skynd jer forbi HJN Auto, hvor I kan prøve nøgler og tjekke om der skulle være gevinst på kuvert nummeret. Der kan prøves frem til den 17/11, slutter Mathias Bjørn Nielsen.
Udover at støtte støtteforeningen FIF ved at deltage i bil-lotteriet har du også mulighed for at blive medlem af støtteforeningen. Ønsker du medlemsskab skal du kontakte formand Mathias Bjørn Nielsen – Det koster 95 kr. om året og man er derved med til at give ungdoms idrætten i FIF gode oplevelser.