ForsideBlokhusHundefestival løb med den største håndsrækning fra Sol og Strands sommerhusejere

Hundefestival løb med den største håndsrækning fra Sol og Strands sommerhusejere


Blokhus-Hune Hundefestival løb med flest stemmer og den største sum, da lokale sommerhusejere, der lejer deres huse ud gennem Sol og Strand, afgjorde, hvem der skal løbe med pengene fra Sol og Strand ”Lokale Håndsrækning 2022”.

Det er fjerde år, Sol og Strand Feriehusudlejning uddeler den ”Lokale Håndsrækning” over hele landet.


I år er det 1,25 millioner kroner, der fordeles til både små og store projekter i de lokalsamfund langs Danmarks kyster, hvor Sol og Strand hvert år udlejer 6.500 private sommerhuse og feriehuse ud til danske og udenlandske feriegæster.

Og alle steder er det de lokale sommerhusejere, der ved afstemning afgør, hvilke projekter, der løber med pengene.

HUNDEFESTIVAL FÅR FLEST PENGE – HOLDES I RØDHUS I ÅR

Visionen for Blokhus-Hune Hundefestival er at skabe en sjov, spændende og seværdig festival, hvor børn og voksne kan tage del i aktiviteter med og om hunde. Festivalen byder på spændende og seværdige opvisninger, praktiske øvelser, og tilbud om træning med din egen hund, samt lærerige workshops som er arrangeret aktive hundeklubber, foreninger og specialister.

Hundefestivalen skal være et tilbud til lokale og turister, som bare elsker at være sammen med ligesindede – og deres hunde.

Blokhus Hundefestival startede i 2012, og i de første år blev der holdt hundefestival, hvor der i dag er Skulpturpark. Aktuelt har hundefestivalen hjemsted på Rødhus Klit Camping.

BUREAUCHEF: HUNDE OG DERES FAMILIER FYLDER MEGET I JAMMERBUGT

Sol og Strands lokale bureauchef, Julia Spiess Woldsgaard-Iversen, glæder sig over, at Sol og Strand med den lokale håndsrækning i år også kan bakke op om en aktivitet, der

-Hundene – og de familier, der kommer med dem – fylder rigtig meget i Blokhus og Jammerbugt-turismen. Hundene er simpelthen en del af familien, når den har besluttet sig for at holde hund. Det gælder både danske og udenlandske feriegæster, som kommer til vores lokalområde. Måske allermest hos tyskerne, der er så glade for Nordjylland. Derfor tror jeg, at det er godt, at vi der laves hundefestival. Og jeg glæder mig over, at vi i Sol og Strand efter afstemningen blandt vores husejere nu kan bidrage til, at Blokhus-Hune Hundefestival igen i år viser, at vi i vores område tænker på hunde og de familier, der har hund, siger bureauchef Julia Spiess Woldsgaard-Iversen.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER