ForsidePandrupHB Køge trak det længste strå på Sparekassen Danmark Arena

HB Køge trak det længste strå på Sparekassen Danmark Arena


I fint forårsvejr tog Jammerbugt FC søndag imod HB Køge hjemme på Sparekassen Danmark Arena i NordicBet Ligaens kvalifikationsspil. Det blev en hård kamp, som desværre ikke kastede sig point af sig.

I målet gav Jammerbugt FC divisionsdebut til Nicolai Vinter Christensen, som tog over for en skadet Pape N’diaye i målet, og den unge keeper viste fin form trods nederlaget.


HB Køge kom bedst ud til opgøret og skabte allerede i de første fem minutter et par gode muligheder. Den ene endte i nettet, men blev efterfølgende fløjtet offside.

Jammerbugt FC spillede sig ind i kampen, som minutterne gik, men det var netop da hjemmeholdet var ved at have fat om spillet, at HB Køge satte et målgivende angreb ind. Gæsterne spillede sig igennem i højre side, et fladt indlæg blev sendt i feltet og William Madsen prikkede den over stregen.

Der var intensitet og hårde dueller, og det var til tider med følelserne uden på tøjet, mens Jammerbugt FC jagtede i udligning. Det udviklede sig til en jævnbyrdig 1. halvleg, hvor Jammerbugt FC fik skubbet spillet frem, men havde svært ved at skabe de helt åbne muligheder mod et stærkt HB Køge mandskab.

Kort før pausen tog intensiteten endnu et nøk op, da Ismael Sidibe begik et frispark på gæsternes banehalvdel. Situationen udløste tumult, et par gule kort og i sidste ende en udvisning til Sidibe.

Det gav Jammerbugt FC et bjerg at bestige i 2. halvleg, og det blev større endnu, da HB Køge i de sidste sekunder af seks minutters overtid udnyttede en defensiv fejl hos Jammerbugt FC og Effiong Nsungusi Jnr øgede føringen til 2-0.

Efter pausen forsøgte Jammerbugt FC at kæmpe sig den lange vej tilbage i opgøret, men nede med en mand og to mål blev det for svært for Jammerbugt FC. I stedet lukkede og slukkede gæsterne få minutter før slutfløjtet med en scoring til 3-0 af Janus Seehusen.

Jammerbugt FC spillerne havde på ny fightet forbilledet, men som kampen havde udviklet sig, var det i sidste ende fortjent, at det var HB Køge, som tog de tre point.

Overlevelseskampen fortsætter og næste weekend gælder det Vendsyssel FF på udebane.

Jammerbugt FC – HB Køge: 0-3 (0-2)
11’ 0-1 William Madsen, HB Køge
45’ Rødt kort, Ismael Sidebe, Jammerbugt FC
50’ 0-2 Effiong Nsungusi Jnr, HB Køge
84’ 0-3 Janus Seehusen, HB Køge

Jammerbugt FC: Nicolai Vinter Christensen – Kelvin Emmanuel Igbonekwu (Emanuel Kulego), Maroine Mihoubi, Rayan Senhadji, Emil Arendrup Nielsen (Diogo Balau)-  Ismael Sidibe, Boubacar Haidara (Diogo Pimentel), Farid Ikene – Sekoua Tidiany Bangoura (Alya Toure), Omar Natami (Sead Gavranovic), Ahmed Gero. Ikke benyttet: Moussa Kamara, Leonel Gomes.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER