ForsideJammerbugtDisponering af anlægspulje under Teknik- og Miljøudvalget er godkendt

Disponering af anlægspulje under Teknik- og Miljøudvalget er godkendt

Forslaget til disponering af anlægspuljen på 6 mio. kr. fra 2022-2025 til Teknik- og Miljøudvalget er godkendt af Kommunalbestyrelsen. 

I år og de næstkommende tre år frem til og med 2025 fordeles hvert år 6 mio. kr. til fortove, havne, broer og bygværker, trafiksikkerhed og mindre projekter. 

Hen over de fire år bliver der afsat 1,5 mio. kr. årligt til etablering af mindre fortovsstrækninger og til at ordne fortov i forbindelse med kloakering og gravearbejde. 

Der er afsat 800.000 kr. årligt i år og frem til og med 2025 til trafiksikkerhed – i henhold til kommunens Trafiksikkerhedsplan, hvor beløbene fordeles på de fem fokusområder. 

Fokusområderne er: 

  • For høj hastighed
  • Krydsninger
  • Eneulykker i åbent land
  • Unge mandlige trafikanter mellem 15 og 24 år
  • Tryghed for bløde trafikanter. 

I år disponeres 1,2 mio. kr. til vedligeholdelse af kommunens broer og bygværker, mens der fra 2023-2025 er afsat 1,5 mio. kr. årligt til samme område.

Til renovering af havne, oprensning af sand mv. er der afsat 1,2 mio. kr. af anlægspuljen årligt i perioden, mens der er afsat 1 mio. kr. til mindre projekter hvert år de kommende fire år. Projekterne prioriteres løbende af Teknik- og Miljøudvalget. Projekterne kan være byforskønnelse og turismeprojekter. 

Endelig er der alene i 2022 afsat 300.000 kr. som restfinansiering af buslommer i Hune. Dette sker også indenfor indeværende budgetaftale. 

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER