ForsideBrovst"Mal dig glad" med Pia Mesterton Graae - 3 weekendkurser på Tranum...

“Mal dig glad” med Pia Mesterton Graae – 3 weekendkurser på Tranum Strandgård

Nu sker det igen: „Mal dig glad“ i Tranum Strandgårds kunstværksted med den anerkendte kunstner og kunstpædagog Pia Mesterton Graae, medlem af BKF. Kurset sætter fokus på det ofte krævende og vanskelige spørgsmål: “Hvorfor bliver det ikke, som jeg vil?”

Har du lyst til at udfordre dine kreative evner og opleve glæden ved at skabe billedkunst udtrykt via former og farver, vil Pia M. Graae hjælpe dig i processen. Kurset henvender sig både til øvede og til dem, der ikke har malet før.

Kursets tema er “fantasi med farver”, herunder fri fantasi med glæde og humor, natur med det abstrakte samt tanke og lyst til at gøre noget nyt. Materialerne på kurset består af akryl / akvarel. Staffelier og udsigten til den skønne Jammerbugt er der sørget for – medbring selv materialer og husk madpakke. Der kan købes lærreder i forskellige størrelser på stedet.

Tilmelding til og yderligere oplysninger: piagraae@gmail.com / tlf. 4041 4033.
Pris for 2 dage: 800 kr.
Kursusdage: 23.-24. april + 30. april-1. maj + 7.-8. maj alle dage kl. 10 – 16. 

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER