Den perfekte storm har ramt byggebranchen, og det betyder vilde prishop på både materialer og arbejdsomkostninger. Ifølge en ny analyse fra byggematerialevirksomheden Timberman, som i samarbejde med Spar Nord har bearbejdet spritnye tal fra Danmarks Statistik, blev 2021 året, hvor prisudviklingen i byggebranchen slog alle hidtidige rekorder.
Mangel på arbejdskraft og forsyningsproblemer for byggematerialer har sammen med de seneste års byggeboom medført kraftigt stigende priser på byggematerialer og et stigende opadgående pres på lønninger – og 2021 blev året, hvor prisudviklingen i byggebranchen slog alle hidtidige rekorder inklusiv de markante prishop under byggeboomet i 2007.
Det viser en ny analyse fra gulvvirksomheden Timberman, der i samarbejde med Spar Nord har bearbejdet og analyseret spritnye tal fra Danmarks Statistik. Heraf fremgår det, at omkostningerne til materialer steg med hele 8,3 procent i 2021, mens arbejdsomkostningerne steg med 2,8 procent, hvilket samlet set gjorde det 6,7 procent dyrere at opføre et nyt hus sidste år.
- Som leverandør til en boomende byggebranche holder vi nøje øje med ubalancen mellem efterspørgsel og udbud, som vi også i høj grad selv har mærket. Det har blandt andet ført til, at vi har måtte gå udenom projekter, som vi ellers ville byde ind på, fordi det bliver for svært at få varerne hjem til tiden, mens vi har måttet gå helt nye veje for at få vores varer hjem, hvilket også er med til at presse omkostningerne op, fortæller administrerende direktør i Timberman, Mogens Fisker og uddyber:
- Derfor har vi været i gang med at kortlægge og analysere prisudviklingen det seneste årti, og her kan vi se, at stigningerne i materialeomkostninger og de samlede byggeomkostninger sidste år slog alle rekorder. Det gælder endda også de markante prishop i 2006 og 2007, hvor materialepriserne steg med henholdsvis 6,9 procent og 7,4 procent, mens det samlet set i begge år blev 5,7 procent dyrere at bygge ny bolig sammenholdt med året forinden.
Blandt årsagerne til den markante prisudvikling er ifølge cheføkonom i Spar Nord, Jens Nyholm, en cocktail af historiske økonomiske stimuli, brud på globale forsyningslinjer, beskedne lagerbeholdninger samt et ændret forbrugsmønster som følge af nedlukninger:
- Ovenpå en historisk nedtur i andet kvartal af 2020 trådte regeringer og centralbanker til med stimuleringer gennem rentenedsættelser og massive obligationsopkøb, der sendte likviditet ud i det finansielle system i et hidtil uset omfang. Samtidig har vi set finanspolitiske lempelser, en kraftig stigende beskæftigelse, stigende realløn og voksende formuer, hvilket yderligere har understøttet et stigende forbrug, forklarer han og uddyber:
- I kombination med en kortvarig nedlukning af Suezkanalen, der medførte en hurtig og kraftig kødannelse af containerskibe, varemangel og energipriser på himmelflugt har det skabt de perfekte rammer for kraftigt stigende priser – og her har blandt andet byggebranchen været særligt berørt som følge af nedlukninger, der har flyttet efterspørgslen væk fra det sociale forbrug over mod fysisk forbrug. Samtidig fik nedlukninger og hjemsendelser danskerne til at kigge sig om efter nye boliger, der sammen med historisk lave renter skabte et boom i byggesektoren, som mange ikke havde set for sig.
Forventninger til prisudviklingen i 2022
Mogens Fisker, der har mere end tyve års erfaring i byggebranchen fra virksomheder som Cembrit Danmark A/S, isoleringsvirksomheden Skamol A/S og VELUX, hæfter sig ved, at det denne gang er en mere strukturel udvikling, der driver ubalancen imellem udbud og efterspørgsel, og han forventer, at det vil tage adskillige kvartaler, før vi ser en normalisering.
- I mine 20 år i byggebranchen har jeg kun oplevet noget tilsvarende én gang før, og det var i de ekstremt hektiske år op til finanskrisen. Her fik prisstigningerne som bekendt en brat afslutning, men jeg tror, vi denne gang står over for en længere periode med prisstigninger, fortæller administrerende direktør i Timberman, Mogens Fisker.
- Coronarestriktionerne er igen forsvundet, og det flytter selvfølgelig noget privatforbrug væk fra byggeri og i retning af oplevelser og rejser. Men som udgangspunkt vil danskerne fortsat have en stærk købekraft, og meget tyder på, at energi- og råvarepriserne fortsat vil være høje. Vi forventer derfor, at materialeomkostningerne forbliver på et højt niveau også i 2022, og for vores eget vedkommende fortsætter vi derfor med at slås med de udfordringer, vi har haft de seneste år, lyder det fra Mogens Fisker.
Ifølge Jens Nyholm pegede inflationspilene ved indgangen til 2022 i forskellige retninger – fortsat opad i første halvår og nedad i andet halvår. Men krigen i Ukraine har endnu engang vendt billedet på hovedet og skabt ny usikkerhed, og med stigende energipriser som følge af den store forsyningsusikkerhed peger pilen igen mere ensidigt imod fortsat stigende inflation i de kommende måneder:
- Ved årsskiftet var der forventninger til pengepolitiske normaliseringer, men aktuelt har vi en krig i Europa, og det er den helt store joker. På den korte til mellemlange bane er det sandsynligt, at energi- og råvarepriserne fortsætter opad som følge af usikkerhed, sanktioner og udfordrede forsyningskæder. Den usikkerhed omkring både aktiviteten i økonomien og stabiliteten på det finansielle marked vil få centralbanker til at gå mere forsigtigt til værks, siger Jens Nyholm og tilføjer:
- I første omgang peger udviklingen i retningen af ”stagflation”, som er en uheldig kombination af svagere vækst og stigende inflation. Som følge af krigen forventer vi grundlæggende en stigende forsigtighed fra centralbankerne, der vil holde igen med pengepoliske stramninger for at mindske usikkerheder og opretholde både makroøkonomisk og finansiel stabilitet. På sigt vil regeringerne øge investeringerne i både grøn omstilling og militæret, og centralbankerne kan senere blive nødt til at gennemføre større stramninger for at hindre inflationen i at løbe løbsk.