ForsideJammerbugtOrientering om boligplacering i Jammerbugt af flygtninge i 2022

Orientering om boligplacering i Jammerbugt af flygtninge i 2022

Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt kommune holder ordinært møde den 17. februar 2020, hvor der bl.a. på dagsordenen er: Orientering om boligplacering af flygtninge i 2022

Orientering om boligplacering af flygtninge jf. Udlændingestyrelsens justering af regions- og kommunekvoterne for 2022 af 22. december 2021.

Sagsbeskrivelse

Den 29. april 2021 meddelte Udlændingestyrelsen, at styrelsen på daværende tidspunkt vurderede, at der i 2022 vil blive visiteret 500 personer til boligplacering i kommunerne. Landstallet for 2022 blev derfor foreløbigt fastsat til 500 personer. Jammerbugt Kommunes andel udgjorde 6 flygtninge.

I forbindelse med udmeldingen den 30. september 2021 om, hvor mange flygtninge hver kommune forventes at skulle modtage til boligplacering i 2022, gjorde Udlændingestyrelsen kommunerne opmærksom på, at der forventedes fremsat et lovforslag ved Folketingets åbning i oktober 2021 om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder mv.

Udlændingestyrelsen gjorde ligeledes opmærksom på, at såfremt loven blev vedtaget, vil de personer, der opfylder lovens betingelser, være omfattet af integrationsloven og således skulle boligplaceres i kommunerne. Hermed ville den første udmelding om kommunekvoter blive opjusteret.

Lovforslaget om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. (herefter benævnt “særloven”), blev vedtaget af Folketinget den 11. november 2021 og er trådt i kraft den 18. november 2021.

Udlændingestyrelsens aktuelle forventninger til 2022 – opdateret den 22. december 2021

Det forventede antal visiteringer for et år fastsættes på baggrund af et skøn over antallet af asylansøgere og udviklingen i sagsbehandlingen, herunder anerkendelsesprocenten. Skønnet over antallet af visiteringer er erfaringsmæssigt særdeles vanskeligt at foretage, idet indrejsetallets størrelse og sammensætningen af ansøgerne kan variere betydeligt fra måned til måned afhængigt af flygtningestrømmenes bevægelser, både globalt og regionalt.

Der skal ved fastsættelsen af landstallet ligeledes tages højde for de kvoteflygtninge, jf. udlændingelovens § 8, der måtte blive genbosat i Danmark i det givne år.

Det følger af integrationslovens § 6,2, at Udlændingestyrelsen skal ændre et fastsat landstal på 8.000 eller derunder, hvis antallet af flygtninge, der skal boligplaceres i det pågældende år, skønnes at ville ændre sig med mere end 40 pct.

På baggrund af vedtagelsen af særloven forventes det, at flygtningeantallet til boligplacering i kommunerne i 2022 opjusteres til 1.100 flygtninge.

Den første udmelding til kommunerne på baggrund af ny lov vedtaget i november 2021 indebar, at Jammerbugt Kommune stod til at modtage 12 i stedet for 6 flygtninge i 2022. Beskæftigelsesudvalget i Jammerbugt Kommune godkendte på møde den 9. december 2022 ikke at anmode om at skulle modtage yderligere flygtninge.

Den 22. december 2021 modtog Jammerbugt Kommune endelig udmelding, hvoraf fremgår, at kommunen pt. står til at skulle modtage 11 flygtninge i 2022. Antallet er således pr. 22. december 2021 nedjusteret fra 12 til 11.

Hertil kan komme Familiesammenførte flygtninge.

Forvaltningens kommentarer

De yderligere flygtninge er afghanske statsborgere (forventeligt tolke og deres ægtefæller) som har bistået udsendte danskere. Disse forventes at have relevante kompetencer for det danske arbejdsmarked, hvorfor det vurderes et potentiale i forhold til at få dem integreret i kommunen og på arbejdsmarkedet.

Tidsplan

BEU 02.02.22 (orientering)

KMB 17.02.22 (orientering)

Retsgrundlag

Udlændingeloven og Integrationsloven.

Budgetmæssige konsekvenser

Afholdes indenfor Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesforvaltningens budget.

Høring/borger- og brugerinvolvering

Ikke relevant.

Indstilling

Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Kommunalbestyrelsens orientering, at Jammerbugt Kommune jf. Udlændingestyrelsens justerede kommunekvoter af 22. december 2021, skal boligplacere 11 flygtninge i 2022.


Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 2. februar 2022, pkt. 3:

Anbefales godkendt.

Der var afbud fra Claus Rom og Merete Fuglsang-Hansen

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER