ForsideBrovstDrøftelse i økonomiudvalget af proces for naturnationalparker

Drøftelse i økonomiudvalget af proces for naturnationalparker

Print Friendly, PDF & Email

Økonomiudvalget i Jammerbugt kommune holder ordinært møde den 9. februar 2022, hvor der bl.a. på dagsordenen er; Drøftelse af den videre politiske proces for etablering af naturnationalparker i Jammerbugt Kommune.

Sagsbeskrivelse

Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 26. januar 2022 et forslag fra Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre om, at kommunalbestyrelsen på sit ordinære møde i februar, efter indstilling fra Økonomiudvalget, skulle forholde sig strategisk og indholdsmæssigt til såvel det foreløbige indhold i udkastet til forvaltningsplan til Naturnationalpark Tranum som til planerne om at udlægge Vester Thorup til naturnationalpark.

Forud for dette har borgmesteren på vegne af Jammerbugt Kommune og Kommunalbestyrelsen den 21. december 2021 sendt et bekymringsbrev til miljøministeren, hvilket resulterede i et dialogmøde den 28. januar 2022. Borgmesteren opfordrede på mødet miljøministeren til at sikre en mere lokal inddragende og involverende proces og indflydelse på den konkrete forvaltningsplan for Naturnationalpark Tranum, inden den endelige forvaltningsplan sendes i høring.

Samme gælder i forbindelse med en udpegning af Vester Thorup som naturnationalpark, hvor miljøministeren blev opfordret til at sikre en reel dialog med lokalbefolkningen, lokale interessenter og Jammerbugt Kommune. Der ønskes ikke nye udpegninger i kommunen, førend processen omkring Naturnationalpark Tranum er afsluttet. Samtidig er der også en opfordring om, at sikre mulighed for en solid drøftelse af fagligheden, som kan danne udgangspunkt for en politisk drøftelse i kommunen. En forhastet proces vil ikke give mulighed for dette.

Bekymringspunkter:

I den lokale projektgruppe for Naturnationalpark Tranum, og blandt de lokale i Jammerbugt Kommune har der været adskillige tilkendegivelser i positiv såvel som negativ retning. Den overordnede bekymring fra kommunens side har været, at projektet med Naturnationalpark Tranum begyndte som et kommunalt forankret projekt med rod i lokalsamfundene, men idag er overgået til et nationalt, centralt styret projekt, som altovervejende faciliteres af staten.

De konkrete bekymringspunkter er hidtil blandt andet gået på følgende:

  • En topstyret proces med manglende tid til dialog og inddragelse
  • Hegningens betydning for blandt andet adgangen til området
  • Indskrænkning af tilgængeligheden for ryttere og hundeluftere m.fl.
  • Hvordan dyrevelfærden vil blive sikret
  • En forhastet proces, som ikke giver mulighed for en solid drøftelse af fagligheden, som kan danne baggrund for en politisk drøftelse i kommunen
  • Der ønskes ingen nye udpegninger førend processen omkring Naturnationalpark Tranum er afsluttet.

Notat om positive og negative tilkendegivelser vedrørende Naturnationalpark Tranum er vedlagt som bilag.

Den videre proces:

Forinden den endelige forvaltningsplan sendes i høring, anmodes Kommunalbestyrelsen om at forholde sig strategisk og indholdsmæssigt til indholdet i udkastet til forvaltningsplanen for Naturnationalpark Tranum samt til planerne om at udlægge Vester Thorup til en naturnationalpark.

Budgetmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

Indstilling

Vækst- og Udviklingsforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen, at drøfte den videre politiske proces i forbindelse med etablering af Naturnationalpark Tranum, samt planerne om at udlægge Vester Thorup som naturnationalpark med henblik på en konkret henvendelse til ministeren om en dialog vedrørende blandt andet de nævnte bekymringspunkter forinden den endelige forvaltningsplan sendes i høring.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER