ForsideBlokhusGodkendelse af ændring af krydset Vesterhavsvej/Rødhusvej i Hune til forbedring af fremkommeligheden

Godkendelse af ændring af krydset Vesterhavsvej/Rødhusvej i Hune til forbedring af fremkommeligheden

Teknik og miljøudvalget i Jammerbugt kommune holder ordinært møde den 31. januar 2022, hvor der bl på dagsordenen er: Godkendelse af ændring af krydset Vesterhavsvej/Rødhusvej i Hune til forbedring af fremkommeligheden

Beslutningstema

Godkendelse af detailprojekt for venstresvingsbane på Vesterhavsvej i Hune samt drøftelse af eventuelle alternativer.

Sagsbeskrivelse

I forbindelse med budgetaftalen for 2022 er der i alt afsat 1,5 mio. kr. til forbedring af fremkommeligheden på Vesterhavsvej i Hune, herunder undersøgelse af muligheden for etablering af en venstresvingsbane mod Rødhus og etablering af buslommer.

Der er således udarbejdet følgende projektforslag for en venstresvingsbane i signalanlægget, i krydset Vesterhavsvej / Hunetorpvej / Kirkevej i Hune, se detailtegning i bilag.

I forbindelse med detailprojekteringen er der foretaget ekstern trafiksikkerhedsrevision af signalkrydset med venstresvingbanen. Projektet har efterfølgende været sendt til Politiet for deres godkendelse i henhold til færdselslovens §100. Politiet har i første omgang afvist projektet med den begrundelse, at cykelstien ikke kan undværes på det stykke, hvor venstresvingbanen etableres. Der er ikke plads i det nuværende vejareal til både svingbane og cykelsti. Der indgås yderligere dialog med Politiet, idet trafiksikkerhedsrevisoren efterfølgende har oplyst om undersøgelser foretaget af Vejdirektoratet, der viser, at blandet trafik op til signalkryds umiddelbart er mere trafiksikkert end en fremført cykelsti.

Fastholder Politiet deres afvisning af projektet, er der umiddelbart følgende muligheder:

1) Politiets afgørelse kan påklages. Hvis kommunen får medhold vil projektet med stor sandsynlighed være så forsinket, at anlægsarbejdet ikke kan nås inden sommerferien 2022.

2) Det eksisterende signalanlæg optimeres med nyeste teknologi i form af styring med kunstig intelligens (det er pt. implementeret i tre signalkryds i Danmark). Der kan laves en trafikmodel for krydset, der vil beregne effekten, som kan være færdig i løbet af marts 2022. Pris 0,125 mio. kr. Den efterfølgende installation vil koste 0,075 mio. kr.

3) Det undersøges, om der kan indføres forbud mod venstresving fra Vesterhavsvej mod Rødhus i sommerperioden. Dette vil tilgodese færdslen mod Blokhus. Trafikanter til Rødhus vil kunne bruge Gatewayen til at vende for at komme til Rødhus. Der er en mindre venstresvingbane til Gatewayen.

Anlægsarbejdet påtænkes udført af Vej og Park med et anlægsoverslag på 1,0 mio. kr.

Retsgrundlag

§ 8 i Lov om offentlige veje m.v., nr. 1520 af 27.dec. 2014.

Budgetmæssige konsekvenser

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2022 er der afsat 1,5 mio. kr. til infrastruktur Hune (buslommer og venstresvingsbane), som samtidig er frigivet. Det samlede anlægsoverslag udgør 1,8 mio. kr. Jf. Budgetaftalen finansieres de resterende 0,3 mio. kr. inden for Teknik- og Miljøudvalgets ramme.

Indstilling

Vækst- og Udviklingsforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

at venstresvingbanen søges gennemført og finansieret som beskrevet, og

at alternativerne ved Politiets eventuelle afslag drøftes og prioriteres.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER