ForsidePandrupLyngø klar til nyt kapitel i sin fodboldfortælling

Lyngø klar til nyt kapitel i sin fodboldfortælling

Efter endnu en vellykket tid i Jammerbugt FC søger Nikolaj Lyngø nu nyt fodboldeventyr. Nikolaj har været i klubben over flere omgange, og har imellem sine ophold været i først AaB og siden USA. Nu har Lyngø følt at tiden på ny er inde til at prøve kræfter med en ny udfordring.

I både 2. division og NordicBet Ligaen har den høje midterforsvarer styret luftrummet over Sparekassen Danmark Arena med passion og overblik, mens han uden for banen altid er klar på et godt grin.


– Lyngø er jo på mange måder en god historie for klubben. Han startede i sin tid i vores ungdomsafdeling, inden han kom til AaB. Han har været tilbage over flere omgange, og sidst blev han skudt afsted til USA, indleder head of sports, Bo Zinck og fortsætter.

– Nikolaj er en fantastisk fyr. En glad dreng, der samler omklædningsrummet, og som vil blive savnet. Han er en rigtig dygtig forsvarsspiller, som er blevet bedre og bedre i felterne, og dermed også farligere som et offensivt våben. Det er altid sjovt at være omkring Lyngø og vi kommer til at savne hans måde at være på. Så det er selvfølgelig ærgerligt, og er et tab både på og uden for banen. Men fortællingen om Lyngø og klubben er positiv, og så har Nikolaj jo stadig har mange år i sig som fodboldspiller.

Den gode fælles fortælling kan Lyngø også tilslutte sig, selvom tiden nu er moden til nye kapitler.

– Jeg har mange gode oplevelser med klubben, og lige så mange gode relationer med gode mennesker. Især oprykningen står klar for mig, som en kæmpe oplevelse, fremhæver Nikolaj Lyngø, der på lige fod med flere andre spillere har måtte kæmpe for at få enderne til at nå sammen efter netop oprykningen, hvor et fuldtidsjob har skulle gå hånd i hånd med øget træningsmængde i NordicBet Ligaen.

Det nye setup har givet Nikolaj anledning til at genoverveje sin fodboldtilværelse, og nu skal der prøves noget andet.

– Jeg havde ikke længere lysten til at fortsætte. Matchet var ikke det rigtige for mig længere, forklarer Lyngø helt kort og klart, inden han tilføjer, at der fortsat skal være fodbold på programmet fremover.

– Min fremtid byder på fodbold i en eller anden grad, men hvordan ved jeg endnu ikke.

Vi ønsker Nikolaj held og lykke på vejen mod nye eventyr. Samtidig skal der lyde en stor tak for indsatsen i klubben – måske der venter endnu et kapitel i den fælles fodboldfortællingen engang ude i fremtiden.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER