ForsideAabybroGratis voksentræning i Aabybro Svømmeklub

Gratis voksentræning i Aabybro Svømmeklub

I uge 4 er der SWIM WEEK i svømmeklubber overalt i landet, og derfor vil Aabybro Svømmeklub gerne invitere voksne til gratis træning. 

Vi vil gerne motivere flere voksne til at komme i svømmehallen. Derfor kan du under SWIM WEEK i uge 4 helt gratis prøve Aabybro Svømmeklubs voksenhold. 

Bliv en bedre svømmer

Er det længe siden, du sidst har fået finpudset dine svømmefærdigheder, har du chancen for at få styr på teknikken, og er du nybegynder, kan du sammen med andre voksne lære at svømme og blive tryg ved vandet.

”De fleste kan godt svømme en smule, men bliver hurtigt forpustede. De kan ikke klare ret mange baner/meter, simpelthen fordi teknikken er forkert,” fortæller Mads Hjort, projektleder i DGI Svømning, som gennem Bevæg dig for livet projektet arbejder for at få flere voksne i vandet.

Aabybro Svømmeklub
Foto: Aabybro Svømmeklub

Det er aldrig for sent at lære at svømme

”Det er ikke alle, der har fået lært at svømme som børn, men det er aldrig for sent. På klubbens hold for voksne nybegyndere vænner vi os langsomt til at være i vandet og lærer nogle helt grundlæggende svømmefærdigheder. Målet er at de voksne bliver trygge ved vandet og selvfølgelig lærer at svømme,” siger Mads Hjort, projektleder i DGI Svømning, som sammen med svømmeklubber i Danmark arbejder for at give voksne mulighed for at lære at svømme helt fra bunden.

Det kan du prøve i Aabybro Svømmeklub

Kom ned i klubben i uge 4 og prøv klubbens forskellige hold: 

Voksen vandskræk, tirsdag 19.00-19.30

Voksenholdet, tirsdag 18.45-19.30

Voksen triatlon tirsdag 19.30-20.30 & 19.00-20.00

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER