Fyrværkeri: Sådan sikrer du din bolig
Kender du reglerne for fyrværkeri i Danmark? Har du sikret din bolig mod brandfare fra nytårskrudt? Og overvejer du selv at droppe din indre fyrværker i år? Læs mere her:
En gennemsnitlig dansk husstand køber fyrværkeri for 170 kroner til nytår. Det viste en undersøgelse, som blev gennemført af Dansk Erhverv i 2020.
Det svarer til, at der fyres af for 450 mio. kroner. Også i dagene op til nytår fyres der sporadisk af rundt omkring. Men hvad er egentlig reglerne for brug af fyrværkeri, og hvordan sikrer man bedst muligt sit hjem imod brand, der er forårsaget af vildfarne raketter?
Måske er du blandt dem, der overvejer at spare pengene i år – eksempelvis af hensyn til klimaet?
Under alle omstændigheder er der en række gode råd, du som boligejer kan følge for at sikre dit hjem og din familie:
– Det handler grundlæggende set om at passe på sig selv og hinanden. Det vil sige, at man opbevarer sit fyrværkeri korrekt, og man holder et vågent øje med både sit eget og naboens hus, forklarer Thomas Jacobsen, markedsdirektør hos RealMæglerne.
Opbevaring:
- i et tørt rum
- bort fra EL og varmekilder
- utilgængeligt for børn
- i indpakningen
- fjern ej hætten fra lunter
– Hold øje med, om der er særlige forbud i forbindelse med affyring af fyrværkeri i din kommune. Hold afstand. Og hold fornuften i hånden, siger Thomas Jacobsen.
Regler & afstand:
- gerne 100 m til bygninger
- ej i nærheden af nåletræer, lyng mv.
- ej i nærheden af landbrug med dyr, hundekennel el.lign.
- 200 meter fra stråtækte huse
- ej nærmere end 10 meter fra åbninger (døre/vinduer)
Derudover vurderer Thomas Jacobsen, at flere danskere end i tidligere år helt overvejer at droppe fyrværkeriet og i stedet vil bruge pengene på noget andet. En tendens, man også ser i udlandet:
– Som Danmarks grønne ejendomsmæglerkæde har vi undersøgt, om klimahensyn har en betydning for boligejerne i deres forbrugervalg. Og det har det. Eksempelvis ønsker 20 pct. af boligejerne en grøn bolighandel, når de køber og sælger. Det vil afspejle sig mere og mere i alle forbrugervalg, mener han.
Det er tidligere påvist, at fyrværkeri er skadeligt for miljø og klima.
Eksempelvis er partikelforureningen den 1. januar i København dobbelt så høj som på almindelige dage med normal trafik. Det viser en undersøgelse fra miljøforskere på Aarhus Universitet.
Ud over partikelforurening kan der i dagene efter nytårsaften også måles en stigning i koncentrationer af grundstoffer, der for eksempel giver de røde og grønne farver til fyrværkeriet, hvilket kan føre til forurening af luft, jord og grundvand.
Tre nyttige råd:
- Stil bordbomber på en underkop, så de ikke sætter ild i dug, serpentiner, servietter og andet brandbart.
- Gem havetrampolinen væk. Nedfaldne raketter kan brænde hul i dugen.
- Parker bilen i garagen, hvis muligt, så den ikke tager skade af nedfaldet og vildfarent fyrværkeri.
Som boligejer er det dit eget ansvar at rydde op efter nytårsfesten på fortov og vej. Læs evt. om aflevering af ubrugt fyrværkeri hos din lokale genbrugsstation.
– Det er fantastisk, at vi i Danmark har så godt et servicetilbud til borgere og virksomheder. I international sammenhæng er det unikt at være så dygtige til sortering og genanvendelse, så sørg for at bruge det, slutter Thomas Jacobsen.
Det siger loven:
- Affyring af fyrværkeri er kun lovligt i en begrænset periode: (27. december til og med den 1. januar).
- Affyring af fyrværkeri uden for denne periode kræver særlig tilladelse
- Salg af fyrværkeri er kun lovligt i en begrænset periode: (15. december til og med den 1. januar).
- Køb og salg af fyrværkeri uden for denne periode kræver særlig tilladelse.
Godt nytår. Og husk sikkerhedsbriller.