Af Ole Stavad (S) Regionsrådsmedlem Kirsten Holcks Vej 8, 9460 Brovst
Populær statsminister skal ned med nakken.
I enhver krig er sandheden det første offer. Lige nu er der noget der ligner politisk krig om den såkaldte ”minkskandale”, med medierne som frontkæmpere imod statsministeren og den siddende regering. Jeg er beskæmmet.
Sandheden og det faktiske forløb er forsvundet og er ”krigens” første offer. Derfor vil jeg kort ridse forløbet op, hvis der stadig er nogen tilbage, der interesserer sig for den form for kendsgerninger.
- Aflivning af mink havde et eneste formål: At få smitten under kontrol, redde menneskeliv og at få Danmark sikkert gennem den største krise siden 2. Verdenskrig. Det er lykkedes.
- Der var opbakning fra er flertal i Folketinget til regeringens beslutning om aflivning af alle mink.
- Det var regeringen selv, der tre dage efter pressemødet om aflivning, orienterede om problemer med den manglende lovhjemmel. Venstres leder Jacob Ellemann Jensen tilsluttede sig en hastebehandling af ny lovgivning, men blev underkendt af sin egen Folketingsgruppe og Hovedbestyrelse. Herefter brød helvede løs.
- Herefter har det meste handlet om alt andet end at redde Danmark gennem krisen. Alt bliver endevendt og problematiseret med det formål at udstille regeringen i almindelighed og statsministeren i særdeleshed.
Mette Frederiksen havde gjort det for godt og var blevet for populær. En samlet presse har nærmest i en ”en blodrus” gjort alt for at mistænkeliggøre statsministeren på alle mulige måder. Hun skulle ned med nakken!
Al tumulten om ”de slettede SMS’er” ligner også mest af alt en storm i et glas vand, uden reel betydning for sagens reelle indhold. Der er afleveret tusindvis af sider til den nedsatte kommission. En stribe embedsmænd og ministre afhøres. Og sidst, men ikke mindst, der var flertal i Folketinget for beslutningen. Der er gennemført den nødvendige lovgivning med opbakning fra Folketinget.
Selvfølgelig er der sket fejl i forløbet. Det er der ingen der benægter. Det er bare ikke fejl, der reelt har ændrer noget som helst i de beslutninger, der blev truffet om aflivning af alle mink for at bekæmpe pandemien og redde Danmark gennem krisen. Det var der opbakning til i Folketinget inden beslutningen blev meldt ud – og det var der tilslutning til efter fejlen med lovhjemmel blev opdaget.
For mig at se, handler hele hurlumhejet om en dygtig statsminister, der var blevet for populær. Hun skal ned med nakken. Jeg græmmes over den måde, som dansk presse og dansk politik har udviklet sig på. Fortsætter det, frygter jeg for, at dansk demokrati vil udvikle sig i samme retning, som vi er vidner til i USA.
PS: Jeg ved godt, at mit indlæg kan medføre kraftige reaktioner fra dem der ønsker at holde ”gryden i kog”. Det agter jeg ikke at bidrage til.
Og sjovt nok er hr Ellemann og fru Frederiksen nu på rejse sammen til Ghana.
MF er bestemt ikke lige min kop te, men hvad der er ret og forkert i hele denne “sag” har jeg ingen anelse om, det må være op til kommisionen at afgøre.
I mellemtiden ville det klæde den blå blok at føre relevant politik, i stedet for at bruge al energien på at få MF ned med nakken.
Sagens rette sammenhæng er af Ole Stavad fremlagt på bedste vis. Så enkelt og klart kan det siges. Tak for det!
det er altid upopulært at stå frem sige sin mening, og gøre noget ,i den situation vi var sidste år var det eneste at gøre ,i dag er alle kloge og ved bedre ,en erstatning er okay ,og kom så videre . vi kender ikke slutning på corona pandemien ,men regering har håndteret det godt indtil nu ,vi må følge de anvisninger vi får .
Tror du har fået et par forkert briller på
En ting er sikkert at stort set alle partier i Folketinget bakker op omkring Corona tiltag
Men derfor skal lovet også overholdes og her er det regeringen der har magten og ikke et samlet folketing så de har hovedet ansvaret ved ikke at følge lovgivningen