Når vi stiller urene om til vintertid om lidt, er det også tid til at tage reflekserne frem. Torsdag den 28. oktober afholdes Årets Refleksdag for 11. gang og her får du svaret på, hvorfor du skal gribe ud efter reflekserne, når de uddeles på gader og stræder.
Ifølge Danmarks Statistik kom mere end 1100 danskere til skade i trafikken på gåben eller cykel i 2020. Mere end 60 personer døde og 7 af dem var børn i alderen 0 – 17 år. Mange af ulykkerne kunne formentlig være undgået, da trafikulykker ofte sker, fordi bilisterne har svært ved at se de såkaldte bløde trafikanter – fodgængere og cyklister i mørket.
En undersøgelse foretaget af Epinion for Codan og Børneulykkesfonden i 2019, viser at en af de største årsager til at droppe refleksen er en manglende oplevelse af, at trafiksikkerheden bliver øget. Men den undskyldning hører altså ingen steder hjemme. Som fodgænger eller cyklist nedsætter man nemlig risikoen for at blive overset af en bilist med op til 85 %, hvis man bruger reflekser ((Trygg Trafik Norge).
Den store effekt ved at bruge reflekser bakkes op af Marianne Foldberg Steffensen, Chef for Trafiksikkerhed og cykling i Vejdirektoratet.
“Som fodgænger tænker man ikke altid over, hvor svær man rent faktisk er til at få øje på. Men det er en god øvelse at prøve at sætte sig i en andens trafikants sted og tænke over egne vaner. Fx er man meget opmærksom på, hvor svært det er at se cyklister, når man kører i bil, men når man selv bevæger sig til fods eller på cykel, kniber det med at gøre sig synlig. Og her hjælper reflekser meget på synligheden, siger Marianne Foldberg Steffensen.
Hos Havarikommissionen for Vejtrafikulykker er opfordringen heller ikke til at tage fejl af.
“I den temaundersøgelse vi har foretaget om ulykker, der skete på landeveje om natten, viste rekonstruktioner af ulykker med fodgængere, at førerne af køretøjerne faktisk først kunne se de gående så sent, at påkørslen var uundgåelig – også selvom de bremsede brat op, siger Rikke Ryesgaard, Formand for Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, og fortsætter.
“Ingen af fodgængerne, der blev ramt, havde reflekser på. Det viser med tydelighed, hvor vigtigt det er, at man bærer reflekser i mørke – på eller i sit tøj,” siger hun.
Sådan fungerer refleksen
Reflekser som fænomen opstår, når lys genspejles eller afbøjes i en genstand. Reflekser, som man kan påføre sig, er gået fra at være en lille dims, man kunne sætte fast udenpå tøjet – til heldigvis at være en integreret del flere slags tøj i dag. Det er en meget positiv udvikling, mener dem, som har forstand på det.
“En refleks fungerer ved, at når der bliver lyst på en, så står man meget tydeligere frem. Man træder ud af mørket og bliver en reel skikkelse. Derfor er det så vigtigt, at reflekserne sidder korrekt, og at man desuden går i den rigtige side af vejen, hvis man bevæger sig på vejen i mørket (mod kørselsretningen).” oplyser Marianne Foldberg Steffensen og kommer med et afsluttende råd til cyklisterne.
“Selvom man som cyklist har lygter på, er der aldrig noget i vejen for at supplere med reflekser for at gøre sig endnu mere synlig. Man kan nærmest ikke gøre for meget for at blive set i trafikken i de mørke timer,” siger hun.
Vidste du…
At cyklister allerede i 1934 brugte reflekterende materiale for at blive mere synlig i trafikken? Det var godt nok ikke af egen fri vilje, men resultatet af en natlig aktion, hvor industrimanden Svend Bergsøe og en lille vennekreds fartede rundt i København og malede cyklernes bagskærme hvide for at gøre dem mere synlige.
Aktionen udsprang af, at kammeraterne var frustrerede over, at ingen tog affære for at stoppe de mange trafikulykker, som var blevet dagligdag i starten af 1930’erne. Aktionen blev den første offentlige af sin art, og dens succes førte til stiftelsen af Større Færdselssikkerhed i 1939 (Som senere blev til Rådet for Sikker Trafik).