ForsideAndetVenstre stiller med 39 kandidater til regionsrådsvalget i Nordjylland

Venstre stiller med 39 kandidater til regionsrådsvalget i Nordjylland

Venstre stiller med 39 kandidater til regionsrådsvalget i Nordjylland

Når vælgerne i Nordjylland går til stemmeurnerne, kan de vælge mellem 39 Venstre-kandidater på stemmesedlen til regionsrådsvalget, der sammen med kommunalvalget finder sted d. 16. november 2021.

Mads Duedahl er dermed spidskandidat for en kandidatliste, hvor begge køn er velrepræsenterede og som spænder bredt både geografisk, aldersmæssigt og med mange forskellige professioner.

Alle 11 kommuner i regionen er repræsenteret på listen. 36% af kandidaterne er kvinder, hvilket er en stigning i forhold til sidste valg. Der er 54 år mellem yngste kandidat på 24 år og ældste kandidat, som er 78 år.

“Vi stiller med et meget stærkt og utroligt engageret hold på 39 kandidater. Kvinder og mænd, der repræsenterer samtlige 11 kommuner og med et bredt alders- og professionsspænd. Det giver os et fremragende udgangspunkt for at møde vælgerne de kommende måneder og fortælle, hvordan vi gerne ser fremtiden for vores region”, siger formanden for Venstre i Region Nordjylland, Lasse Damtoft.

“Jeg er rigtig stolt over at Venstre stiller med så stærkt et hold. Det giver os kun endnu større tro på at dette bliver valget, hvor Nordjyderne beslutter sig for at det efter 14 år med den samme person på posten er tid til en ny regionsrådsformand.”, udtaler spidskandidat Mads Duedahl.

Listen i korte træk:
8 af Venstres nuværende 11 regionsrådsmedlemmer genopstiller.

Over halvdelen af kandidaterne har erfaring fra byrådsarbejde.

36% af kandidaterne er kvinder, og blandt de første 20 på listen er 45% kvinder. Ved sidste valg var 21% af kandidaterne kvinder.

Der er mange forskellige jobs og erhverv repræsenteret på listen: Bl.a. Læge, Sygeplejerske, Lægestuderende, Jurist, Rådmand, Medlem af Folketinget, Psykologistuderende, Selvstændig, Landmand, Salgsdirektør, Major og Provst.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER