Med et nyt forhandlingsultimatum i landbrugsforhandlingerne risikerer regeringen at lande en aftale, der kan koste tusindvis af arbejdspladser i landdistrikterne og skaber usikre rammevilkår for erhvervet, advarer Landdistrikternes Fællesråd.
Et loft på 22 milliarder kroner og et bindende klimamål. Det er præmisserne for at deltage i de videre forhandlinger om landbrugsaftalen, og partierne har til kl. 12 mandag for at beslutte sig, om de vil forhandle videre på de præmisser.
Sådan lyder udmeldingen fra minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S). Og det bekymrer formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, at ministeren nu går ud med et ultimatum til de videre forhandlinger.
- Det bekymrer mig, at ministeren nu melder et forhandlingsultimatum på banen i landbrugsforhandlingerne. Set fra mit perspektiv er det fuldstændig afgørende, at så vigtig en aftale om både fremtidens landbrug og vores klima bliver så bred som muligt. Den grønne omstilling er en bekostelig affære for de mange landmænd, der skal investere massivt i at gøre deres produktion grønnere. Derfor fortjener de langtidsholdbare løsninger, der er til at regne med, og ressourcer, der betyder, at landmændene kan håndtere de store nødvendige investeringer, siger han.
Samtidig frygter han, at en fastfrossen økonomisk ramme kommer til at koste arbejdspladser i landdistrikterne.
- For mig handler det grundlæggende om at udvikle, ikke afvikle dansk landbrug, der er noget nær verdensmester i bæredygtig fødevareproduktion. Reducerer vi den danske produktion, vil det blot resultere i endnu større udledninger andre steder i verden med mindre bæredygtige produktioner. Som land bør vi gå forrest og investere i at skabe et endnu mere innovativt, konkurrencedygtigt landbrugserhverv til gavn for hele verdens fødevareproduktion. Skal dét lykkes, er det afgørende at investere massivt i landbrugets grønne transformation. Her frygter jeg, at den fastsatte økonomiske ramme bliver for snæver, siger han.
Og det ærgrer formanden for Landdistrikternes Fællesråd, hvis de månedlange landbrugsforhandlinger ikke ender med en aftale, der sikrer gode rammer for at drive landbrug og med en økonomisk ramme, som muliggør store investeringer i et grønnere landbrug. For et fremtidssikret landbrugserhverv bør ikke blot sikre de nuværende arbejdspladser, men også skabe nye inden for de erhverv, som skal medvirke til de teknologiske løsninger, der kan reducere landbrugserhvervets klimaaftryk og på langt sigt gøre landbruget klimaneutral. I stedet risikerer vi at miste arbejdspladser i landdistrikterne, påpeger Steffen Damsgaard.
- Min indgangsvinkel har hele tiden været, at alle de mennesker, der hver dag står op til et job i fødevareklyngen, stadig skal have et arbejde på den anden side af de her forhandlinger. Samtidig ville det være fantastisk, hvis de fik selskab af endnu flere med kompetencer ud i f.eks. grøn teknologi, siger han og understreger:
- Det er en bunden opgave at løse den grønne omstilling. Samtidig mener jeg, at den skal gøres til en succeshistorie i landdistrikterne, som for store deles vedkommende kommer til at lægge jord til grønnere fødevareproduktion, jordudtagning og en ny jordreform samt produktionen af fremtidens grønne energi. Og en succeshistorie kan vi kun skrive, hvis der udover en naturbeskyttelse fortsat er arbejdspladser lokalt, siger han med henvisning til data fra Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS).
Her fremgår det, at fødevareklyngen i 2019 udgjorde 10,2 pct. af den samlede beskæftigelse i de danske land- og yderkommuner – i visse kommuner helt op til 20 pct. Til gengæld tegner fødevareklyngen sig kun for 4,6 pct. af den samlede beskæftigelse i Danmarks mellem- og bykommuner.
Landdistrikternes Fællesråd vil følge landbrugsforhandlinger tæt.