ForsideAndetOp imod halvdelen af danskerne takker ja til “grimme” grøntsager og andre...

Op imod halvdelen af danskerne takker ja til “grimme” grøntsager og andre ukurante madvarer på butikshylderne

Flere og flere frasorterede madvarer og “grimme” grøntsager findes nu på butikkernes hylder i stedet for at gå til spilde i fødevareproduktionen. En ny undersøgelse fra Kantar Gallup for forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, som lanceres i forbindelse med bevægelsens 13 års fødselsdag, viser, at op mod halvdelen af danskerne er tilbøjelige til at købe disse frasorterede produkter i supermarkedet.

Gør det noget, at den indkøbte gulerod er skæv, eller agurken er krum? Betyder det noget, om dine forårsruller og dine oste er ukurante? For op imod halvdelen af danskerne gør det ikke spor, afslører en ny undersøgelse fra Kantar Gallup for forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, som lanceres i forbindelse med bevægelsens 13 års fødselsdag.


Miljøstyrelsens nyeste tal viser, at der hvert eneste år i Danmark går 814.000 ton mad til spilde fra jord til bord. Fødevareindustrien tegner sig for den største del, 385.000 ton madspild årligt – og i den kategori genererer mejerierne den største andel, nemlig 218.000 ton, og kategorien ”anden fødevareindustri” 156.000 ton årligt. I disse kedelige tal ligger f.eks. frasortering af fødevarer på grund af størrelse, form og facon, viser tal fra Miljøstyrelsen. 

Heldigvis har netop fødevareindustrien og detailhandlen igangsat innovation indenfor netop frasortering af fødevarer på grund af størrelse, form og facon. Og disse initiativer bakkes nu op af den nyeste, repræsentative undersøgelse fra Kantar Gallup for Stop Spild Af Mad, som viser, at der faktisk eksisterer et egentligt marked for disse frasorterede størrelser.

Rundt regnet er hele 47 % af danskere – altså op mod hver 2. dansker – indstillede på at købe “frasorterede” produkter i supermarkedet.

Til spørgsmålet “Er du tilbøjelig til at købe grimme grøntsager, frugt og/eller andre frasorterede produkter i supermarkedet (‘Frasorterede produkter” er fx. 2. sorterings eller 2. klasses råvarer og/eller “grimme” og ukurante grøntsager, frugt eller anden frasorteret produktion, som man ofte ikke ser blive solgt i supermarkederne. Madens kvalitet er stadig den samme, selvom udseendet er ikke så pænt.)?” svarer 12 % “ja”, 35 % svarer “ja, men til en reduceret pris”. 16 % svarer “måske”, 34 % svarer “nej” og 3 % svarer “ved ikke”.

“Grimme grøntsager og andre ukurante madvarer har brug for mere kærlighed,” siger Stifter og Bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad Selina Juul. “Vores nye undersøgelse tyder på, at danskerne bliver stedse mere positive stemt overfor de uperfekte størrelser på butikshylderne – og det er noget, som var nærmest utænkeligt, dengang jeg startede Stop Spild Af Mad bevægelsen for 13 år siden.”

Mange tons frasorterede produkter er havnet på butikshylderne 
Siden 2018 har Stop Spild Af Mad sammen med Danmarks største fødevareproducenter arbejdet aktivt på at indføre “grimme” grøntsager og andre ukurante og frasorterede madvarer på butikshylderne.

Blandt de frasorterede madvarer tæller “grimme” grøntsager og tomatketchup leveret af Danmarks største tomatproducent Alfred Pedersen & Søn ApS, Gartneriet Østervang Sjælland, GASA Odense og GASA Nord Grønt AmbA i REMA 1000 og Salling Groups butikker. Dertil kommer “Årets Ævlerov” æblemost fremstillet på æbler fra danskernes egne haver sammen med Danmarks største mosteri Ørbæk Mosteri, Orskov Foods i samarbejde med REMA 1000.

Herefter blev 2. sorterings økologiske minigulerødder fra Danmarks største rodfrugtsproducent, DanRoots, lanceret i REMA 1000 butikker. Og for nylig blev der lanceret i samme butikker de ukurante og skæve-på-vægten madspildsoste fra Them Andelsmejeri samt Daloons “skæve” forårsruller med grøntsager.

Flere hundrede tons af disse frasorterede madvarer blev reddet og solgt til danskerne til lavere pris i stedet for at havne som spild i produktionen. Og mange flere projekter venter i horisonten, eftersom foreningen Stop Spild Af Mad oplever stigende interesse fra en række andre toneangivende fødevareproducenter.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER