ForsideJammerbugtJammerbugt Ligaen: Trekroner IF 98 med mål i støvlerne presser på i...

Jammerbugt Ligaen: Trekroner IF 98 med mål i støvlerne presser på i toppen

I runden før denne weekends kampe bød Jammerbugt Ligaen på et udvidet kampprogram med en ekstra kamp i form af opgøret mellem Biersted IF og Moseby Boldklub. I den forgangne weekend var der således fuldt program med fire opgør, ligesom det er tilfældet i den kommende runde.

Biersted IF – Moseby Boldklub: 11-0

Hjemmeholdet fortsatte derud ad med kursen sat mod oprykning. Træner Tejs Rytter havde således til opgøret formået at få sammensat et hold med appetit på at score mål. Og det blev der for alvor, for med 11 scoringer kunne Biersted IF trække sig tilbage som en sikker vinder. Holdet har nu efter otte kampe status som ubesejret og en imponerende målscore på 46-4.

Moseby Boldklub fortsætter med nederlaget sin halvdårlige stime, som desværre omfatter endnu et nederlag. Faktisk sæsonens største nederlag, og holdet kan nu se tilbage på en maj måned med nederlag på nederlag og total måltørke uden scoringer. Den seneste pointhøst er tilbage til sidst i april måned, hvor holdet på eget græs slog Hune med 2-0.

Hune Boldklub – Biersted IF: 2-7

Blot tre dage efter sin seneste kamp, stillede Biersted IF atter op til kamp. Denne gang i Hune, hvor hjemmeholdet pønsede på revanche og at få vasket pletten væk fra nederlaget på 9-0 i Biersted tidligere på sæsonen.

Hjemmeholdet kæmpede bravt og knoklede løs, og trods nederlaget kunne hjemmeholdet nok være tilfredse. For som det første hold i denne sæson formåede Hune Boldklub at score hele to gange mod det suveræne tophold i Jammerbugt Ligaen. Men med syv scoringer imod sig, blev det dog et nyt nederlag.

Gæsterne fra Biersted IF fortsatte på samme vis, som har kendetegnet holdets indsats i denne sæson. Der var kun en vej frem, og selv om hjemmeholdet fik ”lov” til at nette to gange, så var Biersted IF i fuld kontrol og med syv scoringer, kunne holdet notere sig for en sikker sejr på 7-2.

Trekroner IF 98 – Jetsmark IF: 8-0

Efter et par kampe med begyndende metaltræthed, er en af udfordrerne til Biersted IF nu for alvor vågnet op og tilbage på sporet. Selv om holdets træner Svend Nielsen bedyrer, at man ikke kommer til at score 100 mål i denne sæson, så holdt hjemmeholdet sig på ingen måde tilbage og nettede hele otte gange i kampen mod Jetsmark IF.

Jetsmark IF kunne endnu engang notere sig for et nederlag, og endda endnu et af de større. Holdet hænger lige nu helt fast under nedrykningsstregen med blot tre point for en enkelt sejr. Den beskedne pointhøst til trods, er holdet blot tre point fra at kravle op over stregen og dermed skabe fornyet spænding i bundstriden.

Skovsgaard Boldklub – Fjerritslev IF: 2-2

I rundens opgør i Skovsgaard var hjemmeholdet efter pointtab i den seneste kamp atter på jagt efter nogle af de point, som man gerne vil have sat ind på kontoen for at kunne være med i den øverste del af rækken. Bestræbelserne på at hente flere point forløb helt planmæssigt, og hjemmeholdet kom således foran 2-0 mod ellers stabile Fjerritslev IF, der tit og ofte er god for tre mål i en kamp! Således cruisede hjemmeholdet mod sejr og tre værdifulde point.

Gæsterne fra Fjerritslev IF ville det dog anderledes og knoklede løs. Holdet tegnede sig for et – efter eget udsagn – comeback i kampen med to scoringer. Den sidste scoring faldt på straffespark, og kampen endte således 2-2 og Fjerritslev IF bevarer dermed status som ubesejret og bejler til Biersted IF.

Trekroner IF 98 – Gjøl B.: 6-0

Blot tre dage efter den store sejr hjemme mod Moseby Boldklub var Trekroner IF 98 atter på banen. Denne gang hed modstanderen Gjøl B., der ganske vist har flere point end Moseby Boldklub men også slås i den nederste del af tabellen.

Trekroner IF 98 formåede imidlertid at bevare momentum og mål i støvlerne i bestræbelserne på at holde takt med Biersted IF på førstepladsen i Jammerbugt Ligaen. Hjemmeholdet kørte en sikker sejr hjem på 6-0, og er dermed noteret for syv sejre i otte kampe. I den aktuelle stilling puster holdet derfor nu for alvor Biersted IF i nakken.

For gæsterne fra Gjøl B. var nederlaget ensbetydende med, at holdet fortsat befinder sig i overhængende fare for at slutte under nedrykningsstregen. Der blev ikke skabt luft til rækkens to nederste hold, om end Gjøl B. har en bedre målscore end de to nederste hold.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER