Endnu engang må vi med stor beklagelse aflyse vores planlagte Skt. Hans/Midsommerfest ved Aabybro Skole, lyder det fra Aabybro Borgerforening.
Med de gældende restriktioner på grund af corona, kan vi ikke gennemføre et arrangement i den størrelse som Midsommerfesten har.
Da vi sidste gang i 2019 afholdte Skt. Hans på skolens areal, var vi godt 300 personer til stede. Det vil ikke kunne lade sig gøre, – endnu… Vi håber tiderne bliver bedre, og vi ser frem til at vende tilbage med Midsommerfest i 2022.