Valhal og broen (Bifrost) og hele arealet omkring er nu klar til at blive taget i brug, og hovedadgangen er nu via Bifrost, fortæller Glarborgen på deres facebookside.
-Vi synes det hele er blevet så flot. Prøv at sammenligne den illustration som Finn lavede for næsten 3 år siden med billedet af hovedingangen, Bifrost og Valhal i baggrunden – vi har været rimelig tro mod vores første ideer.Tak for lån af den midlertidige sti til Spejderne og Villadsen.
Valhal er udført for midler modtaget af Nordea Fonden og Bifrost er delvis udført af midler modtaget fra Spar Vendsyssel Fonden.
I ugens løb er Brovst Tømrer- og Maskinsnedkeri og deres underentreprenører blevet færdig med deres arbejder – flot og godt arbejde. Der har også været rigtig mange frivillige i gang dagen igennem.
Der er blevet monteret bord/bænke i og ved Valhal, hegnet mod syd er blevet genopsat, på østsiden af Valhal er der etableret terrasse omkredset af palisadevæg, yderligere trin til amfipladsen er udført, og endelig er der blevet sået græs i de muldbelagte flader.
Vi har fjernet skilte og afgrænsning til den midlertidige sti til Glarborgen og permanente skilte er opsat. Kæmpe tak til: John, Orla, Mette, Erik, Jens, Michael, Jesper, Kresten, Kaj og Dennis – I har udført et stort arbejde. Det er altid dejligt når en stor flok trækker et kæmpe læs.