JOBANNONCE: Social- og sundhedshjælper til Brovst Hjemmepleje
Er du uddannet social- og sundhedshjælper, empatisk, ansvarlig og selvstændig og kunne du tænke dig at arbejde sammen med en gruppe af gode og fagligt dygtige kolleger. Så har vi et job til dig snarest muligt. Hjemmeplejegruppen Brovst dækker byerne Brovst, Skovsgaard, Tranum, Halvrimmen, Arentsminde og opland.
Vi har borgeren i centrum, og arbejder ud fra borgernes ønsker om indhold i hverdagen. Vi har fokus på at inddrage borgerne, hvilket betyder at vi lægger vægt på, hvad der giver værdi for den enkelte borger.
Vi arbejder rehabiliterende og har fokus på den enkelte borgers ressourcer, så borgeren altid opnår størst mulig selvstændighed.
Vi kan tilbyde ren aftenvagt eller blandede vagtlag, hvilket betyder, at der vil være dag og aftenvagter og du er velkommen til at komme med forslag til din vagtplan. Vi tilbyder det antal timer pr. uge som du ønsker. Skriv gerne dit ønske til timetal i ansøgningen.
Der arbejdes fast hver anden weekend i aftenvagt.
Vi kan tilbyde
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Et afvekslende og meningsfuldt job
- Et godt introduktionsprogram.
- Stor selvstændighed inden for dit kompetenceområde.
- Tæt samarbejde med leder, kollegaer og tværfaglige samarbejdspartnere.
Dine faglige kompetencer
- Uddannet social- og sundhedshjælper
- Kendskab til sundhedsfaglige krav i forhold til eget kompetenceområde
- Kan arbejde selvstændigt, tværfagligt og under ansvar
- Kan formidle din viden og erfaring i teori og praksis
- Fortrolig med elektronisk dokumentation
Dine personlige kompetencer
- Motiverende og inspirerende
- Er god til at begå sig blandt borgere, pårørende og kollegaer ud fra anerkendende tilgang
- Åben og lyttende
- Imødekommende i din omgang med borgere og kollegaer
- Selvstændig og fleksibel
- Modig, nysgerrig og fællesskabende
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er den 28. april 2021.
Der afholdes løbende samtaler.
Yderligere oplysninger
Såfremt du har uddybende spørgsmål eller har lyst til at høre nærmere omkring stillingen, så ring gerne til hjemmeplejeleder Lone Freundlich Hansen, telefon 41 91 19 65 eller på mail neh@jammerbugt.dk.