Kommunalbestyrelsesmedlem Bøje Holmgaard Lundtoft tømte i går sin postkasse, fuldstændig som han plejede. Dog var indholdet i postkassen ikke helt som det plejede.
Bøje Holmgaard Lundtoft blev først meget glædeligt overrasket over, at han var blevet betænkt med et helt almindeligt gammeldags brev.
Glæden varede dog kort … Da brevet ikke var et af de normale af slagsen – i hvert fald ikke som Bøje huskede dem.
Afsenderen startede brevet med at hænge Bøje ud – men det kan han nu godt leve med, for han ved, at når man stikker snuden frem, risikerer man også at tage imod et slag fra tid til anden.
Dernæst begyndte afsenderen at hænge Bøjes kære mor ud – og der sætter han grænsen. ” Hvorfor skal min mor lastes for min gøren og laden – man kan vel ikke hænge hende ud for at elske hendes egen søn”, siger Bøje Holmgaard Lundtoft forundret.
Slutteligt valgte afsenderen at hænge Bøjes hustru ud – og her går det så langt langt udover hans grænser. “Hvad er formålet ? Hvad er målet ? Jeg begriber simpelthen ikke, at folk ikke er så voksne, at de ikke bare står frit frem og siger, hvad de dog selv tænker og mener”, siger Bøje og fortsætter, “I det mindste kunne afsenderen gå efter bolden (sagen, emnet e.l.) i stedet for at gå efter manden. Jeg er sgu voksen nok til at klare dette selv, det skal ikke lide overlast på min familie”.
Bøje Holmgaard Lundtoft udlover et stort påskeæg, hvis nogen kan være behjælpelig med information om afsenderen, som har betænkt ham med dette brev, så Bøje kan finde ud af, hvad han dog har gjort – siden han har fortjent sådan et brev.