Jammerbugt Kommune har modtaget flere henvendelser om de trafikale problemer, der er i Hune by – specielt i sommerperioden. Derfor har kommunalbestyrelsen nu besluttet at etablere trafiklys i krydset ved Vesterhavsvej og Hunetorpvej.
Når foråret og sommeren igen melder sin ankomst om få måneder, så melder et stigende antal biler sig også på stækningen mod Blokhus, og det har ofte givet udfordringer i krydset ved Vesterhavsvej og Hunetorpvej.
For at forbedre trafikafviklingen og gøre den mere sikker, har kommunalbestyrelsen besluttet, at der skal etableres et trafiklys i Hune. Trafiklyset forventes at være i brug inden sommeren i år.
Prisen for trafiklyset er anslået til 600.000 kr.