ForsideAabybroLars Holt genopstiller ikke til KV21 i Jammerbugt

Lars Holt genopstiller ikke til KV21 i Jammerbugt

16. november 2021 er der valgdag i Danmark. Denne dag skal du igen i stemmeboksen for at stemme på din kandidat til kommunalbestyrelsen i Jammerbugt de kommende fire år.

Nuværende Kommunalbestyrelsesmedlem Lars Holt genopstiller ikke.


Lars Holt fortæller:

Jeg er på ingen måde træt af at være med i kommunalbestyrelsesarbejdet, hvor jeg har været med siden Jammerbugt Kommunes start pr. 1. januar 2007.

Arbejdet giver virkelig mulighed for at påvirke beslutninger og “få ting til at ske”, men nu er der en kvalificeret kandidat for Venstre her i Nørhalne og så er det rettidigt omhu at jeg trækker mig og lader yngre kræfter komme til som kandidat.

Jeg har sammen med de øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer været med til at sørge for, at Jammerbugt Kommune har en solid og fornuftig økonomi – det er bl.a. medvirkende årsag til at vi nu kan bygge den 2. store ny skole, nemlig skolen i Jetsmark.

Hvad jeg så skal bruge tiden til? Jo, jeg stoppede på min skønne arbejdsplads i Spar Nord den 31. december 2019 og er langsomt ved at vænne mig til tempoet som PHD (pensionist hele dagen).

Nu tænker jeg der efter 31. december 2021 kan blive mere tid til mine øvrige hobbyer hvor nogle af dem i blandet uorden er: frimærker, haven, rejser, historie, besøgsven, slægtsforskning og lokalhistorie.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER