ForsideAabybroGodkendelse af den fremadrettede anvendelse af Birkelse skole.

Godkendelse af den fremadrettede anvendelse af Birkelse skole.

Social- og Sundhedsudvalget holder ordinært møde den 16. december 2020. På dagsordenen er bl.a. Godkendelse af den fremadrettede anvendelse af Birkelse skole.

Sagsfremstilling

Indtil ultimo december 2020 anvendes skolen i Birkelse til såvel Jammerbugt Kommunes integrationsindsats som til sprogskoleundervisning. Med beslutning om valg af ekstern leverandør til sprogskoleundervisning med virkning fra primo januar 2021, frigøres der lokaler på skolen, som kan anvendes til andre formål fremadrettet.


Der er i Social-, Sundheds & Beskæftigelsesforvaltningen følgende forslag til den fremadrettede anvendelse af lokalerne som bliver ledige. Forslagene og anvendelsen af bygningen er koordineret med Ejendomscentret, ligesom anvendelsen er koordineret nedenstående parter imellem. Der er således plads til og synergi mellem nedenstående elementer.

Den fremtidige lokaledisponering på Birkelse skole er koordineret med Ejendomscenteret, og bemærkningerne fremgår af bilaget.

Integrationsindsatsen

Der er ønske om at bevare indsatsen på skolen, dvs. anvendelse af lokaler til de nuværende ansatte på Integrationsområdet. Det drejer sig om kontorlokaler, undervisningslokaler, mødelokaler mv.

Det er vigtigt, at den ”specialviden”, der er opnået på integrationsområdet for målgruppen fastholdes i form af et miljø, der sikrer det tætte håndholdte samarbejde mellem medarbejderne, hvis de nuværende gode resultater på området skal fastholdes. Samtidig er flygtningene, også de selvforsørgende, vant til at komme på skolen, hvor rammerne er gode til den ugentlige netværkscafe, hvor borgerne kan komme og få løst ”småproblemer”, afholdelse af mødregrupper, diverse undervisningsforløb (ikke danskundervisning) mv.

Sneppen, Toftehøj og bostøtte / væresteder

Der er ønske om at anvende 2 lokaler (100 og 100A) som rehabiliterende læringsfaciliteter til udsatte borgere fra både institutionerne Sneppen og Toftehøj samt bostøtte/værestederne. Der ønskes desuden oprettet madlavningshold, som det kendes fra ”hjemkundskab” i skoleregi. Årsagen er, at medarbejderne møder mange borgere, som har vanskeligt ved at fastholde egenomsorgen omkring kost og særligt i forhold til sundere alternativer til fastfood-løsningen. Her vil træningskøkkenet blive en væsentlig del af indsatsen for at skabe egenmestring for de borgere, som er i tilbud i socialpsykiatrien.

De to øvrige lokaler er ligeledes tænkt som en ramme ind i mere gruppebaseret træning / læring af færdigheder. Her er ønsket i højere grad at lave forskellige indsatser i forhold til at lære at reagere på E-Boks, benytte NEM-ID, forstå almene henvendelser fra pengeinstitutter og offentlige aktører generelt mv. Desuden findes allerede en del træningshold i forhold til social træning og lignende.

Årsagen til potentialet i lokalerne (køkken er åbenlyst), er at borgerne forhåbentligt kan sættes i en situation, hvor de gradvist vænnes til, at alt ikke foregår på en institution eller i borgernes eget hjem. Mange i målgruppen er ikke vant til at komme uden for de daglige rammer og alene det, at der tilbydes noget som er fællesskabsstyrkende, væk fra det kendte og med et defineret formål, bør kunne øge selvstændigheden hos den enkelte i højere grad, end det pt. er muligt.

Ressourcecenter Jammerbugt (RCJ)

Ressourcecenter Jammerbugt har siden opstart pr. 1. maj 2019 og frem til i dag oplevet en massiv borgertilgang i dagtilbuddet. Denne tilgang har medført, at der efterhånden er behov for mere plads og flere m2 til dagtilbudsaktiviteterne på Halvrimmen skole. Derfor er det under overvejelse at flytte mentorteamet fra deres nuværende placering på RCJ, til en ny base på skolen i Birkelse.

”Aktiv Igen”

Samling af Aktiv Igen på Birkelse skole.

Formål :

at opnå synergi og et mere ensartet, målrettet og fleksibelt tilbud for borgeren.at indfri en del af rammebesparelse i 2021 for Sundhed og Bevægelse.

I skrivende stund er Aktiv Igen – tilbud om træning for borgere tilknyttet Jobcenter Jammerbugt – fysisk placeret på to lokationer, nemlig Sundhedshuset Brovst og DGI-Huset i Aabybro. Ved at samle tilbuddet i lokaler på skolen i Birkelse kan en del af rammebesparelsen opnås ved at opsige lejekontrakt i DGI-Huset Aabybro. Leje af lokaler i DGI-Huset er på ca.150.000 kr. pr. år. Beløbet er variabelt, da nogle lokaler fremadrettet vil blive lejes lejlighedsvist til undervisning.

Ved at flytte lokalerne til Birkelse Skole bliver der ligeledes mulighed for, at tilbuddet de to steder bliver mere ensartede og mere målrettet for de borgere, der er på vej tilbage til arbejdsmarkedet. Samtidig opnås mere fleksibilitet i forhold til, hvilke typer af tilbud der kan udbydes til borgerne, og hvilke tidspunkter tilbuddene afvikles på dagen. Dette har betydning for de borgere, der fortsætter træning samtidig med, at de opstarter praktik i en virksomhed. Dertil opnås mere fleksibilitet i forhold til at udnytte kompetencer i teamet, der fælles varetager Aktiv Igen.

Borgerne skal selv kunne komme til og fra tilbuddet. Det vil derfor betyde, at en del af borgere fra den vestlige ende af kommunen vil få 12 km længere til tilbuddet end i dag, mens andre fra den nordlige ende vil skulle skifte bus, hvis de kommer med offentlige transportmidler. Der er et NT busstoppested i meget kort afstand fra lokalerne i Birkelse. Erfaringen med længere transport til et tilbud, f.eks. diabetes rehabilitering i Pandrup, viser, at selv borgere med lang transport kommer frem til tilbuddet og har stabilt fremmøde.

Investering:

Der er behov for at indkøbe træningsredskaber/maskiner samt at lave mindre renoveringsopgaver i Birkelse. Dette kan afholdes indenfor afdelingens eget budget.

Rusmiddelcenter Jammerbugt.

Rusmiddelcenter Jammerbugt kan flyttes til Birkelse Skole ind i området for det gamle lærerværelse for Sprogskolen (Lokale 207, 207A 208, 208 A, 209, 210, 210A, 211 og 211A).

Rusmiddelcenteret vil således råde over tre individuelle kontorer samt et stort mødelokale med køkken. 207A kan anvendes som venterum for borgere. 210A kan evt. laves om til NADA-rum. Rusmiddelcenteret får egen indgang på bagsiden fra skolegården, således at borgerne kan tilgå Rusmiddelcenteret forholdsvist anonymt. Her er også elevator til Rusmiddelcenterets lokaler.

Der skal gennemføres mindre lokalemæssige ændringer, som forventes at kunne afholdes inden for afdelingens eget budget.

Årsagen til ønske om flytning skal bl.a. findes i en tilsynsrapport, som peger på det uhensigtsmæssige i den nuværende placering på Industrivej i Aabybro kombineret med, at der alene er en midlertidig tilladelse til at anvende pavillonen på denne adresse.

Medarbejderne i centret er positive overfor forslaget.

Såfremt der på et senere tidspunkt overvejes en ny placering af kommunens Ungeenhed sammen med FGU-skolen i Teknologiparken, vil det fortsat være muligt evt. at tænke rusmiddelindsatsen ind her, ligesom en evt. placering ved Sundhedshus i Brovst ikke kan udelukkes.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER