Klimaforandringer sætter i stigende grad landets kystområder under pres og udgør en akut samfundsmæssig udfordring, som understreger nødvendigheden af investeringer i milliardklassen på nationalt plan. En ny rapport belyser nu potentialet i at indtænke kyst- og klimatilpasning som en rekreativ ressource, der kan styrke Danmarks samlede turismeprodukt og den lokale udvikling i kystområderne.
Danmark er kendt for sine lange kyststrækninger og den korte afstand dertil lige meget hvor i Danmark, du befinder dig. Voldsom og hårdfør såvel som mild og sårbar udgør kystområderne med sine ca. 7.300 km Danmarks landskabelige kronjuvel, som hvert år tiltrækker et stort antal danske og internationale turister. Men klimaforandringerne sætter i stigende grad landets kystområder under pres og udgør en akut samfundsmæssig udfordring, hvilket understreger nødvendigheden af investeringer i kyst- og klimatilpasning i milliardklassen. Sådan lyder det fra Danmarks nationale organisation for udvikling af kyst- og naturturismen Dansk Kyst- og Naturturisme:
– Verdens klima er i forandring, og det udløser et øget behov for klimatilpasning i de områder, hvor vand møder land. Landskabet, kystbyerne og havnemiljøerne, der knytter sig dertil, er en bærende del af vores historie og noget, vi værner om og ønsker at beskytte. Derfor skal turismens potentiale som motor for lokal udvikling udnyttes – uden at det sker på bekostning af landskabelige og rekreative værdier, siger Jacob R. Kirkegaard Larsen, destinationsudviklingschef i Dansk Kyst- og Naturturisme.
Dansk Kyst- og Naturturisme har lanceret en ny rapport, som skal inspirere og belyse potentialerne ved at indtænke klimatilpasning af kysterne som en rekreativ ressource.
– Med udfordringerne tegner der sig også et stort potentiale i at samtænke de nødvendige investeringer med en mere holistisk kystudvikling, hvor klimatilpasning af kystområder i højere grad kobles med en rekreativ infrastruktur. Det vil bidrage til at højne udbuddet og kvaliteten af turismeproduktet i Kystdanmark i form af fx nye oplevelsesinfrastrukturer, servicefaciliteter og måske endda nye kystnære overnatningsformer og rejsemål, forklarer Jacob R. Kirkegaard Larsen.
Rapporten belyser blandt andet, hvordan sammentænkning af kystudvikling og klimatilpasning kan understøtte udviklingen af de landskabelige værdier samt styrke den totale turismeoplevelse og en bæredygtig lokal vækst i form af erhvervs- og forretningsudvikling i kystområderne. Ifølge Center for Turisme og Kultur på Syddansk Universitet anslås investeringsbehovet til kyst- og klimasikring i 40 danske kystbyer til at være mellem 2 og 4 mia. kr. Hvis blot en fjerdedel anlægges som multifunktionelle strukturer, vurderes erhvervspotentialet ifølge Center for Turisme og Kultur til mindst 1 mia. kr., heraf 10-20 pct. i direkte værditilvækst fra øget turisme svarende til mellem 100 og 200 mio. kr. over de næste ti år.
Forsøgsprojekter skal kickstarte udvikling
Rapporten fremhæver, at nogle destinationer med fordel kan supplere de nødvendige omkostninger til klimatilpasning for dermed i samme greb at øge tilgængeligheden til havet og naturen samt styrke forbindelsen mellem hav og by. For andre kan det give mening at styrke turismens basisinfrastruktur, herunder serviceforhold, restaurationer og muligheden for kystnær overnatningskapacitet i forbindelse med de nødvendige omkostninger til klimatilpasning. Etablering af diger og højvandsmure mod oversvømmelse eller omlægning af landbrugsarealer til natur og oversvømmelsesarealer kan desuden give mulighed for udbygning af bedre rammer og faciliteter i forbindelse med naturbaserede oplevelser.
Dansk Kyst- og Naturturisme vil nu tage initiativ til en række projekter, der skal kickstarte udviklingen.
– Med udgangspunkt i udviklingsplanerne for Vestkysten og Sjælland og øerne vil vi nu hos Dansk Kyst- og Naturturisme i samarbejde med interesserede kommuner tage initiativ til at udvikle et antal forsøgsprojekter, der understøtter samtænkning af investeringer inden for rekreativ kystudvikling, og som kan tilføre ny oplevelsesværdi til landets feriesteder, slutter Jacob R. Kirkegaard Larsen.