ForsideJammerbugtMidlertidige besøgsrestriktioner på en række sociale tilbud i Jammerbugt Kommune

Midlertidige besøgsrestriktioner på en række sociale tilbud i Jammerbugt Kommune

På grund af det stigende smittetal i Jammerbugt Kommune har Styrelsen for Patientsikkerhed påbudt Jammerbugt Kommune at udstede midlertidige besøgsrestriktioner på samtlige kommunale sociale tilbud i Jammerbugt.

Det sker for at beskytte udsatte borgere og medarbejdere på sociale tilbud mod smitte med COVID-19. Og for at forebygge og inddæmme udbredelsen af COVID-19.


Det betyder, at det fra d.d. tirsdag 20. oktober 2020 indføres et forbud mod besøg på sociale tilbud i Jammerbugt kommune, hvor der er borgere eller medarbejdere, som tilhører en risikogruppe (§ 1 i bekendtgørelse nr. 1386 af 23. september 2020). Hvorvidt der på det enkelte tilbud er borgere eller medarbejdere, der er i en risikogruppe, vurderes af det enkelte tilbuds ledelse ud fra sundhedsfaglige retningslinjer.

Der er dog undtagelser fra besøgsrestriktioner. I kritiske situationer, vil det fortsat være muligt at foretage besøg på indendørs arealer, herunder bl.a. forældres besøg hos børn. Det samme gælder for besøg af 1-2 faste pårørende, når det kan ske indendørs i borgerens egen del af tilbuddet (eget værelse/egen bolig).

Besøgsrestriktioner på de sociale tilbud i Jammerbugt Kommune vil blive ophævet af Social- og Indenrigsministeriet i samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed, når restriktionerne ikke længere vurderes nødvendige.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER