Forældre behøver ikke længere være nervøse for inaktive unger foran skærmen. Den nyeste generation af legetøj kombinerer fysisk leg med teknologi og skærper børnenes sanser, mens de leger og lærer.
Teknologi er blevet en fast del af børns hverdag, og derfor frygter mange forældre, at skærmtiden gør deres børn inaktive og afhængige af elektronikken. Men sådan behøver det ikke at være, fortæller Jane Vestergaard, som er direktør og medejer af webshoppen Legeakademiet.dk, der forhandler udviklende og lærerigt legetøj.
– Legetøj skal ikke kun være sjovt, men også lærerigt for børnene. Og i dag er udviklingen inden for interaktivt legetøj, som kombinerer teknologi, gadgets og fysisk leg, nået så langt, at jeg uden at tøve vil anbefale forældre at lade deres børn lege og være kreative med tabletten og teknologien, siger Jane Vestergaard.
Skoleleder og ekspert i kommunikation og læringsstile, Svend Erik Schmidt, har sammen med sit barnebarn og tre elever fra Idrætsfriskolen Guldminen i Ikast testet fire af Legeakademiets bud på årets julegavehits.
Baby Einstein Magic Piano. For 1-3-årige
Nyfortolkning af det klassiske babyklaver i træ kombineret med touch-teknologi, som gør det muligt for barnet at lære eller selv komponere melodier gennem letforståelige farvekoder på de tilhørende nodekort.
– Magic Piano er et inspirerende og sjovt stykke legetøj, som styrker både de taktile, visuelle og auditive læringsstile hos barnet. Pianoets to indstillinger gør, at både de analytisk- og holistiskmindede børn vil få noget ud af at lege med melodierne, samtidig med at pianoets hjælpefunktion hjælper barnet med at udforske og udvikle de læringsstile, som ikke er dets primære. Mit barnebarn kunne slet ikke holde fingrene fra tangenterne,siger Svend Erik Schmidt.
Osmo Kit Genius. Fra 5 år og opefter
OSMO Kit Genius kombinerer en iPad eller iPhonemed leg og læring uden for skærmen, ved at barnet løser stave- og matematikopgaver eller skaber mønstre med spillets objekter, som den medfølgende reflektor registrerer på tabletten. Programmet kan også omforme barnets tegninger til elektroniske illustrationer, som nemt sendes til venner og bedsteforældre.
– Osmo Kit Genius benytter alle læringsstile, styrker syns-, føle- og høresansen og lader barnet udvikle sig, mens det leger og lærer. Og så er det fuldstændig epokegørende, at teknologien korresponderer direkte med læringsmaterialerne og de objekter, der er foran skærmen, og giver respons og støtte med det samme. Et utroligt godt produkt, som var et kæmpe hit blandt eleverne, siger Svend Erik Schmidt.
DOC – interaktiv talende robot Fra 5 år og opefter
DOC er en sød og sjov robot, som barnet selv programmerer og får til at løse opgaver på den medfølgende spilleplade. Robottens tale er indspillet på dansk af Hr. Skæg, som hjælper barnet med at udvikle sine evner.
– Robotten tiltaler alle små pilfingre og lærer dem om årsag og virkning, mens legen styrker deres taktile, visuelle og auditive læringsstile. De tre spilindstillinger inviterer til kreativitet og planlægning og tiltaler derfor både analytikerne og holisterne. Et meget fængende stykke legetøj, som giver gode muligheder for forældrene til at deltage i legen, siger Svend Erik Schmidt.
3Doodler Start. For 6-8-årige
3Doodler skaber et kreativt univers med barnets tegninger, som gennem den medfølgende 3D-printerpen omdannes til ægte figurer af god kvalitet, som børnene og deres familie kan have glæde af.
– 3Doodler stimulerer barnets følesans og finmotorik og giver en følelse af succes, når de kan se og mærke resultatet af deres leg. Produktet er også særligt velegnet til at sætte skub i den kreative proces for de børn, som ellers ikke plejer at ville tegne eller være kreative. Børnene var helt opslugte af det, og det gav dem mod på flere og sværere projekter, siger Svend Erik Schmidt.
Alle produkterne er på dansk, og hvis det kræver download af en app, er disse gratis.