Kan du hjælpe med at fuldende trænerteamet

ARKIVBILLEDE DGI Huset Aabybro Foto: Jammerbugtposten.dk
Print Friendly, PDF & Email

Aabybro HK søger træner til at fuldende trænerteamet for den kommende sæsons U15 piger.

Vi har en skøn gruppe på ca 30 spillere, der ELSKER håndbold og har masser af godt humør og træningsiver…


Der bliver tre hold og vi mangler en, der har mod på at tage ansvaret for hold 2, som tænkes at blive tilmeldt a-rækken. Der er tale om nogle dygtige førsteårs piger, som sidste år spillede i AA og A rækken som U13.

Du bliver en del af en trænergruppe på i forvejen fire voksne trænere og derudover holdledere og koordinatere på årgangen, som hjælper med alt det praktiske, sociale arrangementer mv.

Pigerne træner to gange om ugen, og i perioder kan der være mulighed for tre ugentlige træninger.

Du vil blive en del af en stor og velfungerende klub som lægger stor vægt på det sociale og den personlige udvikling. Desuden vil du blive tilbudt træneruddannelse og deltagelse i diverse kurser og seminarer.

Kunne det være noget for dig eller en du kender, så kontakt Marianne Dissing Kragh med personlig besked eller på 2269 2727.