Jetsmark Judoklub har ligesom alle andre foreninger, måtte indstille deres træning og andre sammenkomster Pga. corona krisen.
Traditionen byder almindeligvis på en årlig Generalforsamling i maj måned, hvor højdepunktet som oftes er, overrækkelse af klubbens vandrepokaler.
Jetsmark Judoklub valgte derfor torsdag den 28.maj, en utraditionel løsning for at kunne “overrække” de velfortjente vandrepokaler, og løsningen blev en “Drive in” overrækkelse udenfor klubbens lokaler på Aktivitetsskolen i Moseby.
Medlemmer og nærmeste pårørende var indbudt til seancen, hvor nogle af klubbens dygtige og flittige medlemmer – på behørig afstand og i blændende solskin, kunne modtage deres velfortjente pokal, takket være særlig god indsats i den forløbne sæson.
Følgende modtog pokaler:
Junior-flidspokal: Danni Vadmand, Brønderslev
Senior-flid: Henning Sørensen, Pandrup
Pige-pokalen: Caroline Jacobsen, Aabybro
Fighter-pokalen: Kilian Sørensen, Pandrup
Årets Talent: Nick Mølgaard, Brønderslev
Årets Ildsjæl: Lars Sørensen, Pandrup
Kammeratskabs-pokalen: Henning Sørensen, Pandrup
Klubbens formand Arne Nøhr, Kaas, takkede for de spredte bifald, idet alle forstod at holde behørig afstand under seancen. Slutteligt blev der ønsket alle en god sommerferie med håbet om snarligt gensyn i Dojoen.