ForsideFjerritslev58-årig kvinde omkommet i solouheld ved Klim

58-årig kvinde omkommet i solouheld ved Klim

58-årig kvinde omkommet i solouheld ved Klim

En tragisk trafikulykke kostede torsdag den 22. maj 2025 kl 15 en 58-årig kvinde livet, da hun på Klim Strandvej mistede herredømmet over sin bil og kolliderede med et træ.

Uheldet skete i en venstrekurve, hvor kvinden, der kørte mod syd, kom ud i rabatten. Det fik bilen til at skride ud, hvorefter den ramte et træ og brød i brand. Politiet ankom kort efter ulykken, men kunne ved ankomsten konstatere, at kvinden var afgået ved døden.

Politikommissær Lars Jensen fra sagscenteret hos Hjørring Politi oplyser, at der er tale om et solouheld, og at der ikke er andre implicerede i ulykken.

“Vi arbejder nu på at klarlægge de nærmere omstændigheder, men alt tyder på, at der er tale om et tragisk uheld,” siger Lars Jensen.

De pårørende er underrettet.

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER