ForsideAabybroFolkeuniversitet Jammerbugt: Den falske landsby og Flugplatz Aalborg West

Folkeuniversitet Jammerbugt: Den falske landsby og Flugplatz Aalborg West

Folkeuniversitet Jammerbugt: Den falske landsby og Flugplatz Aalborg West

Folkeuniversitet Jammerbugt står bag seks foredrag i foråret 2024. Denne sæson byder på forskelligartede foredrag og fælles for alle foredrag er, at de er på et fagligt højt og seriøst niveau. Foredragene er arrangeret af den lokale Folkeuniversitetskomité i fællesskab med lokale kulturaktører. Programmet er sammensat, så det tilgodeser forskellige interessefelter. Et af de seks foredrag er:

Den falske landsby og Flugplatz Aalborg West

Kort efter den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940, begyndte arbejdet med at udbygge lufthavnene omkring Aalborg, til det der efter krigen blev omtalt som en Nordeuropas største lufthavne. Den kommunale lufthavn ved herregården Rødslet blev udbygget til uigenkendelighed til et areal på ca. 20 kvadratkilometer og blev navngivet Flugplatz Aalborg West.

Briterne ønskede at standse den tyske fremmarch i Europa og forsøgte adskillige gange at bombe lufthavnene ved Aalborg og de omkring militære anlæg med store tab til følge og begrænset succes. Fra tysk side var klar over truslen fra de britiske bombefly og placerede derfor ammunitionsdepotet til Aalborg West på en åben mark mellem Birkelse og Åbybro, cammufleret som en ganske almindelig landsby, så briterne ikke fra luften kunne skelne det militære mål fra civil bebyggelse.

Foredraget handler om den falske landsby og det enorme lufthavnsbyggeri, som ammunitionsdepotet var en del af. Historien centrerer sig også om de dramatiske begivenheder, som den tyske tilstedeværelse 1940-45 medførte, herunder luftslag, flystyrt og modstandskamp.

Underviser: Thor Bæch Pedersen, cand.mag., museumsinspektør, Nordjyske Museer.

Som følge af kæmpe efterspørgsel udbydes dette foredrag tre forskellige steder i denne sæson.

Pris: 75 kr. Der serveres en forfriskning i pausen.

Tid: onsdag 10. januar kl. 19.00 – 21.00

Sted: Egnssamlingen i Saltum, Faarupvej 3, 9493 Saltum.

Tid: Torsdag 11. januar kl. 19.00 – 21.00

Sted: Lokalhistorisk Forening for Aaby Sogn, Kælderen under DGI Huset Jens Møllers Vej 3

9440 Aabybro.

Tid: Onsdag 28. februar kl. 19.00 – 21.00

Sted: Fjerritslev Bryggeri- og Egnsmuseum, Østergade 1, 9690 Fjerritslev.

Læse mere om Folkeuniversitet Jammerbugt og de enkelte foredrag her: Folkeuniversitet Jammerbugt – Jammerbugt Kommune

Køb billetter her: Folkeuniversitet Jammerbugt | Jammerbugt Kommune

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER