Enhedslisten Jammerbugt: Der bør holdes et borgermøde

Foto: Jammerbugtposten.dk
Print Friendly, PDF & Email

Af Enhedslisten Jammerbugt

Der bør holdes et borgermøde

12. oktober vedtages Jammerbugt Kommunes budget for 2024. Et flertal har besluttet, hvordan borgernes indbetalte skatter skal bruges i det kommende år. Men ved borgerne også selv, hvordan politikerne har valgt at prioritere?
Næppe.

Der er sendt pressemeddelelse ud om, at der er indgået et budgetforlig. På kommunens hjemmeside kan man læse, at budgettet er førstebehandlet og sendt til andenbehandling og dermed godkendelse. Men generelt er der tale om bredt formulerede Informationer om et budget, som tilsyneladende er uden besparelser takket være dygtige politikere. Det har i hvert fald været en svær opgave i en økonomisk svær tid, får vi at vide. Og pudsigt nok, får vi ikke at vide, hvor der er skåret i budgetterne.

Enhedslisten synes tiden er inde til at give borgerne mulighed for at få reel information om det kommunale budget. Vi synes borgerne skal have en mulighed for at komme med deres mening, INDEN budgettet vedtages endeligt. Det er jo borgernes penge, der skal bruges.

Enhedslisten mener, der bør holdes et borgermøde i Brovt/Fjerritslev og et i Pandrup/Aabybro om budgettet inden det godkendes endeligt.

På borgermøderne skal de enkelte udvalgsformænd gøre rede for ”deres” udvalgs budget. Og så skal borgerne selvfølgelig have mulighed for at komme med kommentarer og ændringsforslag. Det vil give borgerne mulighed for at få bedre indsigt i de politiske gruppers prioritering. Det er vigtigt i et demokrati. Politikerne kan selvfølgelig vælge at ignorere borgernes input. Det er også en del af demokratiet, men så har man som vælger bedre mulighed for at besluttet, hvor krydset skal sættes ved kommende valg.

LÆS OGSÅ: Hændelse på Viaduktvej

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn