Moseløbet i Biersted bliver i et Tour de Jammerbugt-format – Er du klar til anden etape af Tour de Jammerbugt?

Arkivbillede Foto: Jammerbugtposten.dk
Print Friendly, PDF & Email

Moseløbet i Biersted bliver i et Tour de Jammerbugt-format – Er du klar til anden etape af Tour de Jammerbugt?

I år er det kendte Moseløb i Biersted konverteret til en etape i Tour de Jammerbugt! Det betyder, at du som deltager kan forvente den samme gode stemning og motionsfest som sædvanligt til det lokale, årlige Moseløb, men i år i et Tour de Jammerbugt-format. Derfor er det også muligt at bestille mad og officielle Moseløbet T-shirts, samt at donere penge til foreningen bag Moseløbet. 

Moseløbet er en forløber til Mosefest (den årlige byfest i Biersted). Det er et motionsløb, der har været afviklet siden 2013 med to hovedformål: motion og indsamling af penge til et projekt til gavn for børn og unge i Biersted. Moseløbet har bl.a. været med til at realisere opførelse af Biersted Skaterpark, multibanen, motorikbane, legeplads i “den grønne kile”, air track, sekskantet gyngestativ, boldens arena mv. 

I år går alt overskud fra salg af trøjer, mad, donationer samt sponsorløb ubeskåret til etableringen af et småbørnslegeområde ved hallen.

Det er også muligt at tilmelde sig på løbsdagen, men det anbefales at tilmelde sig via SportsTiming inden. Hvis man tilmelder sig på løbsdagen, anbefales det, at man kommer i god tid.

Du kan stadig nå at tilmelde dig til Tour de Jammerbugt, hvor Biersted er vært på dette link: https://www.sportstiming.dk/event/12321

Hvad er Tour de Jammerbugt?

Tour de Jammerbugt er er et gratis motionsløb som bygger på fællesskab, bevægelse og lokalt ejerskab!

I år får alle borgere mulighed for at gå, løbe og cykle gennem Trekroner, Biersted, Arentsminde, Jetsmark-området og Fjerritslev.

I perioden 2022-2025 efterstræber Jammerbugt Kommune, at Tour de Jammerbugt kommer rundt i hele kommunen. Dvs. at det er målet, at alle de 22 lokalsamfund med en selvstændig lokal udviklingsplan (LUP) i løbet af perioden når at blive værtsby for en etape i Tour de Jammerbugt.

Tour de Jammerbugt er for alle, der gerne vil bevæge sig i fællesskab med andre. Uanset om man er ung eller gammel, eller om man har lyst til at gå, løbe eller cykle, så kan man være med.

Etaperne planlægges og afvikles af initiativrige foreninger og ildsjæle i de forskellige lokalsamfund, så giv dem gerne en velfortjent klap på skulderen, når du møder dem i målområdet eller ved de opstillede depoter på ruterne!

Hvad kan du forvente som deltager?

Som deltager i Tour de Jammerbugt kan du først og fremmest se frem til en sjov oplevelse. Uanset om du kommer på mountainbike eller havelåge, om du er lynhurtig på 10 kilometer eller går 5 kilometer i sneglefart – så er der en rute til dig!

Inden løbsstart får du udleveret et personligt startnummer. Startnummeret er udstyret med en chip, som tager tid på din distance, hvis du er løbende eller cyklende. Alle deltagere modtager en officiel Tour de Jammerbugt 2023-medalje, og der trækkes lod om en eller flere præmier blandt deltagerne.

Ruterne er markeret med flag i forskellige farver, og langs ruterne vil de frivillige arrangører stå klar ved depoter med vand og snacks. 

Læs mere her: https://www.jammerbugt.dk/tour-de-jammerbugt-2023/

Se årets 5 etapebyer her:

1. Trekroner:

“Mellem fjord, skov og de åbne heder”

Hvornår?

Fredag d. 2. juni 2023 kl. 17.00

Hvor?

Trekroner Landsbycenter (Skolevænget 3b, 9690 Fjerritslev)

Distancer

  • Børnerute (ca. 2 km)
  • 5 km gåtur
  • 5 km løb
  • 10 km løb
  • 10 km cykel
  • 21 km cykel

2. Biersted:

“Biersted – en by i bevægelse”

Hvornår?

Mandag d. 5. juni 2023 kl. 16.00 (Grundlovsdag)

Hvor?

Biersted Hallen (Idrætsvej 15, Biersted, 9440 Aabybro)

Distancer

  • 5 km gåtur
  • 5 km løb
  • 10 km løb
  • 10 km cykel

3. Arentsminde:

”Trygt og hyggeligt – midt i Limfjordslandet”

Hvornår?

Onsdag d. 5. juli 2023 kl. 17.00

Hvor?

Arentsminde Kulturcenter ”Skolen” (Langeslund Alle 4, Arentsminde, 9460 Brovst)

Distancer

  • Børnerute (ca. 2 km)
  • 5 km gåtur
  • 5 km løb
  • 10 km løb
  • 10 km cykel

4. Jetsmark:

“Jetsmark i bevægelse”

Hvornår?

Lørdag d. 19. august 2023 kl. 13.00

Hvor?

Jetsmark Idrætscenter (Bredgade 140, 9490 Pandrup)

Distancer

  • Børnerute (ca. 2 km)
  • 5 km gåtur
  • 5 km løb
  • 10 km løb
  • 10 km cykel

5. Fjerritslev:

”Jammerbugtens hyggeligste handelsby”

Hvornår?

Onsdag d. 23. august kl. 17.00

Hvor?

Idrætscenter Jammerbugt (Brøndumvej 14-16, 9690 Fjerritslev)

Distancer

  • 2 km gåtur (velegnet til børnefamilien)
  • 5 km gåtur
  • 5 km løb
  • 10 km løb
  • 14 km cykel